Annonce
Udland

Supermarkeder i New Zealand indfører stilletime for autister

Martin Bureau/Ritzau Scanpix
En time hver onsdag vil kæden Countdown slukke musikken og dæmpe lysene i alle 184 butikker i New Zealand.

Den førende newzealandske supermarkedskæde Countdown indfører nu "stilletime" for autistiske kunder.

På onsdage mellem klokken 14.30 og 15.30 vil samtlige 184 Countdown-supermarkeder i New Zealand således slukke musikken, dæmpe belysningen, undlade at fylde varer på hylderne og undgå meddelelser over højttaleranlæggene.

Det oplyser Countdown i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

Initiativet er sat i værk med støtte fra organisationen Autism New Zealand og har været afprøvet i en række af kædens butikker tidligere i år.

Det skete, efter at en Countdown-medarbejder med et autistisk barn foreslog, at det ville være en god idé.

Kiri Hannifin, der er Countdowns direktør for sikkerhed og bæredygtighed, påpeger, at stilletimen også kan komme andre kunder til gode.

- Vores ældre kunder lader også til at nyde stilletimen, ligesom mange andre newzealændere der også finder indkøb stressende, siger hun.

I en erklæring siger Autism New Zealands administrerende direktør, Dane Dougan, at autismens usynlige natur kan gøre det svært at skabe opmærksomhed omkring de vanskeligheder, autister står over for, når de skal udføre deres daglige gøremål.

- Vi har modtaget fantastisk feedback fra det autistiske samfund, som har nydt godt af stilletimen i løbet af det seneste år, siger han ifølge The New Zealand Herald.

- Vi er glade for, at Countdown snart kan tilbyde stilletime i alle sine butikker. Med nogle små ændringer kan vi skabe et inkluderende miljø, som vil gøre en markant forskel for nogle mennesker.

Stilletimen indføres fra og med onsdag den 23. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce