Annonce
Indland

Supermarkeder vil lade kunder købe mundbind ved indgangen

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Kunder skal helst have mundbind med i supermarkeder, men vil ikke blive afvist i døren, hvis de har glemt det.

Fra torsdag bliver det et krav at bære mundbind i supermarkederne, men kunderne vil ikke blive afvist ved døren, hvis de har glemt at tage et med.

Hos Coop, der står bag Kvickly, Superbrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma, vil man gøre det muligt at købe mundbind i kiosken eller ved nærmeste kasse. Det fortæller kommunikationschef Lars Aarup.

- Hvis man har glemt mundbind, vil man kunne købe et mundbind til tre kroner stykket og så kunne gå ind og handle.

- Det er en ordning, vi har brugt i vores butikker i Nordtyskland, og det håber vi også at kunne gøre i Danmark.

- Ellers ender man i en situation, at man ikke kan komme ind og købe et mundbind, hvis man ikke har et mundbind, og det skulle vi gerne undgå, siger Lars Aarup.

Coops butikker har på det seneste har solgt cirka 700.000 mundbind om ugen, og det forventes at blive mangedoblet nu.

Ud over supermarkeder bliver det også et krav at bære mundbind indendørs på alle offentlige steder. Det gælder blandt andet ungdomsuddannelser og i sundhedsvæsnet.

Lars Aarup understreger, at Coop har mundbind nok til at håndtere situationen.

Der er 10 millioner ude i butikkerne og yderligere 18 millioner på lager, og det er ikke et problem at købe flere hos leverandørerne.

- Der er masser af mundbind derude. Dem kommer vi ikke til at mangle. Men det skal stadigvæk være sådan, at man som kunde køber en pakke mundbind ad gangen, så skal det nok gå, siger Lars Aarup.

Han fortæller, at de ansatte i butikkerne også vil bære mundbind, medmindre de arbejder bag et plexiglas.

Hos Rema 1000 er man i gang med at sende fem millioner mundbind fra hovedlageret ud til butikkerne. Det oplyser kommunikationschef Jonas Schrøder på Twitter.

Kravet om mundbind i supermarkeder gælder i første omgang frem til 2. januar.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Corona løsner grebet om særligt plagede kommuner - men kun to syd- og sønderjyske kommuner når under kritisk grænse

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det forsætter, selv om han er gået på pension

Esbjerg For abonnenter

Charli havnede på skadestuen som 17-årig: - Jeg blev slået ned, fordi jeg er transperson

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Levevilkårene er blevet så elendige, at cubanerne trodser frygten for regimet: - Ned med diktaturet, siger de

Sønderborg

Efter redningsaktion: Det er der sket med kattekillingen fra Flemmings bil

Kultur

Ghita Nørby efter omtalt interview: Jeg bliver ked af det

EfB

EfB-undersøgelse på usikker grund

Aabenraa For abonnenter

Efter nedrivning af forfaldent hotel: Området er blevet meget mere værd

Esbjerg

Julie fra Hjerting skal til VM som eneste dansker: Pengene strømmede ind på få dage

Annonce