Annonce
Læserbrev

Suppen kan blive for tynd.

Læserbrev: Vi ved, at antallet af ældre stiger år for år. Samtidig er det en kendsgerning, at vi lever længere, og at vi bliver hurtigere udskrevet fra sygehusene. Alt i alt betyder det stigende udgifter for kommunen.

Allerede i år forventes et merforbrug på ældreområdet på 7,5 mio. kroner, og forbruget stiger i de kommende år. Det betyder naturligvis, at vi som politikere er nødt til at reagere, men for os socialdemokrater er svaret ikke blot besparelser.

Vi ønsker at se på udfordringerne i en større sammenhæng og i sammenhæng med den samlede kommunale økonomi.

Hvis vi sammenligner den kommunale hjælp på ældreområdet med en stor gryde suppe, så står vi i dag overfor den udfordring, at flere og flere skal have en portion af suppen. Det nemmeste er at gøre portionerne mindre, men det betyder til gengæld, at nogle risikerer ikke at blive mætte. Det kan vi ikke være bekendt. Vi må tilpasse grydens størrelser, så den svarer til behovet.

I Voksenudvalget stemte jeg og min socialdemokratiske kollega Bent Vedsted Rønne imod de besparelser, der betyder nedskæringer på ældreservicen for 7,5 mio. kroner. Hvorfor? Fordi vi simpelthen ikke kan acceptere, at serviceniveauet forringes yderligere! Og fordi vi ønsker at se udfordringerne på ældreområdet i en større sammenhæng, således at det ikke kun er indenfor Voksenudvalgets område, at pengene skal findes.

”Allerede i den nærmeste fremtid” skal økonomiudvalget og byrådet behandle et sparekatalog, der rummer besparelser på den kommunale økonomi for ikke mindre end 60 mio. kroner. Et beløb, der svarer til 2,5 procent af kommunens samlede serviceudgifter. Også når det gælder dette sparekatalog, vil vi i den socialdemokratiske byrådsgruppe stå vagt om velfærden.

Vi skal løse de økonomiske udfordringer, ja. Men vi må også stå sammen om at sikre borgerne den velfærd, de har brug for.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce