Annonce
Aabenraa

Sur bøde for ulovlig markedsføring af kosttilskud

Mit-Helse.dk holder til i Det Kreative Hus i Aabenraa. Arkivfoto: Claus Thorsted
Ulovlig markedsføring af et helseprodukt udløser en sur smiley og bøde til firma i Aabenraa.

Aabenraa: - Jeg er meget overrasket, men jeg følger selvfølgelig fødevarerejseholdets anvisninger.

Sundhedskonsulent Margit Hansen er indehaver af firmaet Mit-Helse.dk, der holder til i Det Kreative Hus i Aabenraa, og hun havde for få dage siden besøg af Fødevarestyrelsens rejsehold. Det resulterede i en sur smiley og en bøde på 5000 kroner, fordi virksomheden markedsfører kosttilskuddet Asea som havende en gavnlig virkning mod sygdom.

Det er sket i vendinger som eksempelvis, at produktet øger sundheden i verden, og at det hjælper os med at leve længere og med at se yngre ud. Det må man ikke.

- Virksomheden har fået en sur smiley og en bøde, fordi den har anprist, at produktet Asea er godt mod sygdom. Det er der forbud imod at skrive i forhold til fødevarer, og da Asea er et kosttilskud, hører det under fødevarekategorien, forklarer Christina Møller fra fødevarerejseholdet.

Annonce
Jeg har fjernet alt, hvad der anpriser produktet Asea.

Margit Hansen, sundhedskonsulent

Har fjernet alt

Fødevarestyrelsens dukkede op hos Mit-Helse.dk på baggrund af en anmeldelse, og selv om Margit Hansen er overrasket over kontrolbesøgets udfald, så har hun efterlevet de anvisninger, som rejseholdets medarbejdere gav hende.

- Jeg har fjernet alt, hvad der anpriser produktet Asea, siger hun.

For fødevarerejseholdet er sagen fra Aabenraa ikke unik. En specialbutik i Ølgod fik forleden ligeledes en bøde på 5000 kroner og en sur smiley. Det var for ulovlig markedsføring af produktet Aroniabær, som blev beskrevet at kunne beskytte mod sygdomme som kræft, Alzheimer og urinvejsinfektioner.

- Vi har en del af den slags sager, siger Christina Møller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce