Annonce
Tønder

Sure smileyer til steakhouse, Lokal Brugsen og Hotel Tønderhus

Tre sure smileyer og tre gange bøder til lokale virksomheder, der alle fortæller, at de har rettet op på fejlen, eller at det sker snarest muligt. Foto: Martin Franciere
Tre lokale virksomheder har fået sure smileyer for ikke at overholde reglerne. De tre virksomheder blev hver især præsenteret for en bøde på 5000 kroner.

TØNDER/VISBY/ARRILD: Fødevarekontrollen har i løbet af den sidste månedes tid hevet bødeblokken frem tre gange i Tønder Kommune.

Den 7. juni skete det i Arrild Grill & Steak House, hvor der efterfølgende blev udarbejdet en rapport. I rapporten indskærpes det, at redskaber, der er i kontakt med fødevarer skal holdes ordentligt rene - og om nødvendigt desinficeres. Foruden fedtede overflader i restauranten bemærkede Fødevarestyrelsens medarbejder, at en indskærpelse fra forrige kontrolbesøg i december 2018 ikke var bragt i orden, da man ikke har dokumenteret varemodtagelsen. Derfor har steak-restauranten modtaget en bøde på 5000 kroner.

- Det er kedeligt og træls. Jeg synes, det er småligt, men reglerne er ens for alle, så vi må tage det til efterretning, siger Hans-Peter Kehlet, der er medarbejder i steakhuset. Han oplyser, at der er indkøbt nyt udstyr efter Fødevarestyrelsens medarbejder kiggede forbi.

Annonce

Det er kedeligt og træls. jeg synes, det er småligt, men reglerne er ens for alle, så vi må tage det til efterretning.

Hans-Peter Kehlet, medarbejder, Arrild Grill & Steak House.

Allergener

Lokal Brugsen i Visby har ifølge Fødevarestyrelsen heller ikke styr på egenkontrollen. Af seneste tilsynsrapport, der er udarbejdet den 24. maj, fremgår det ligesom i Arrild Grill & Steak House, at egenkontrollen ikke er gennemført - og det var den heller ikke ved forrige besøg i starten af april.

I kontrolrapporten hedder det:

"Virksomheden (Lokal Brugsen i Visby, red.) har stadig ikke lavet egenkontrol for 2019 på varemodtagelse samt opbevaring på køl og frost. Forholdet er tidligere blevet indskærpet."

Ifølge rapporten var man i forretningen ikke vidende om, at man skulle foretage egenkontrollen. Uvidenheden blev takseret med en bøde på 5000 kroner.

Uddeler Pauline Gjerdrum fortæller, at den såkaldte egenkontrol handler om, at kunderne skal kunne finde en liste over mulige allergener i bagerafdelingen. Det kan man nu.

- Vi hang sedlen op med det samme, fortæller Pauline Gjerdrum.

Manglende udsugning

Også Hotel Tønderhus blev efter kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen den 16. maj præsenteret for en bøde på 5000 kroner.

Her er der indskærpet, at rå rødspætter i køleskabet ikke - som det er foreskrevet - var opbevaret på is. Temperaturen i køleskabet var fem grader og fisken 3,1 grader celcius.

Desuden havde Hotel Tønderhus ikke som indskærpet ved forrige kontrolbesøg fået rengjort hylder og friture. Ifølge Fødevarestyrelsens medarbejder har hotellet problemer med ventilationen.

Det erkender Hotel Tønderhus' forpagter og køkkenchef, Marcel Wendicke. Emhætten har simpelthen ikke været kraftig nok, fortæller han.

- Efter vi fik lavet nyt køkken, har der været for lidt sug i udsugningen. Vi har indhentet tilbud, og arbejdet bliver sat i gang i løbet af sommerferien. Hvis ikke der sker noget, dør vi selv af varme i køkkenet, understreger Marcel Wendicke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce