Annonce
Sønderborg

Surt kontrolbesøg får campingpladsejer til at kvitte smøgerne

John Vincent Nilsson har siden foråret 2016 været ejer af Madeskov Camping, der ligger ud til Augustenborg Fjord og har 83 pladser. Arkivfoto: Henrik Rath Paulsen
Indehaveren af Madeskov Camping ved Sønderborg har tilmeldt sig et rygestopkursus, efter at Fødevarestyrelsen slog ned på, at han røg i virksomheden.

Sønderborg: Et kritisk besøg af Fødevarestyrelsen på Madeskov Camping i august har fået en noget overraskende drejning. Under besøget konstaterede kontrollanten, at der blev røget i et lokale, hvor der både opbevares emballerede og uemballerede fødevarer, hvilket man ikke må.

- Det vidste jeg godt, men jeg gør det heller ikke mere, forklarer ejer John Vincent Nilsson.

Rygningen var medvirkende til, at campingpladsen fik en indskærpelse - en slags løftet pegefinger - i forhold til håndtering af fødevarer, hvilket medfører en gebyrbelagt opfølgende kontrol.

- Nu ryger jeg udenfor i stedet, og så har jeg faktisk tilmeldt mig et rygestopkursus, fortæller John Vincent Nilsson.

Der var også problemer med en hund inde i kiosken, hvilket kontrollanten spottede, fordi der stod en hundekurv. Det vidste John Vincent Nilsson også godt, at han ikke måtte.

- Hunden var kun ni uger gammel, og derfor havde jeg taget den med.

Fødevarestyrelsen slog også ned på, at campingpladsen havde flere varer, hvor "bedst før dato" var overskredet blandt andet løssalgsslik. Nillson er nu gået over til slik i poser, ligesom han lover, der også er styr på resten.

Nu ryger jeg udenfor i stedet, og så har jeg faktisk tilmeldt mig et rygestopkursus.

John Vincent Nilsson, Madeskov Camping

Også rod i papirerne

Hele besøget endte med at koste campingpladsen en bøde på 5.000 kroner og en sur smiley, fordi den ikke havde styr på egenkontrollen, hvilket der også var problemer under et kontrolbesøg tilbage i maj 2018. Den gang slap Nilsson med en indskærpelse men altså ikke denne gang.

Campingpladsen kunne ikke fremvise dokumentation for varemodtagelse eller opbevaringstemperaturer for 2019. I forhold til førstnævnte havde campingpladsen faktisk noget dokumentation for varemodtagelse frem til april, men der var ikke årstal på papirerne.

John Vincent Nilsson opfyldte i marts 2016 en gammel drøm, da han købte Madeskov Camping. Han havde forinden været fastligger på pladsen i ni år og altid talt om, at han ville købe den, hvis han en dag fik råd.

Købet kunne lade sig gøre, fordi John Vincent Nilsson havde ramt syv rigtige i lotto og vundet 12,5 millioner kroner. Siden har han været i gang med renovere pladsen ved Augustenborg fra A-Z.

- Der har været så meget hernede. Mange rutiner jeg skulle sætte mig ind i, men nu er der styr på tingene, lover han.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Eksplosionsbrand ved Rema 1000: Købmand kalder branden meget voldsom

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Nordtyskland

Danske gæster kan være blevet smittet med coronavirus, hvis de har besøgt bestemt bar i Flensborg

Sydjylland For abonnenter

Flere uddannelser er på vej, men de studerende siger igen nej til Syd- og Sønderjylland: Unge higer efter storbyens prestige

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderborg

Motorvej var totalt spærret: Åben igen efter uheld

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce