Annonce
Biler

Suzuki rydder op: Flere modeller forsvinder ud

Den lille Suzuki Celerio rammes nu af de skærpede miljøkrav og forsvinder fra markedet: Foto Suzuki
Mikrobilen Celerio og den mellemstore Baleno forsvinder nu fra modelprogrammet hos Suzuki, hvor en ny generation af hybrid-modeller, som giver mindre forbrug, er på vej.

Skærpede miljøkrav og ændrede markedsforhold betyder, at Suzuki må sige farvel til to bilmodeller herhjemme. Det handler om mikromodellen Celerio, som forsvinder i løbet af det næste halve år, mens Baleno, som er placeret i feltet mellem mini- og mellemklassen, vil være væk efter sommerferien. Med Celerio ser vi samme mønster som hos andre mærker med mikrobiler i programmet, hvor en opgradering til de nye miljøkrav betyder, at de droppes. Det er f.eks. sket hos Opel med Karl og Adam.

- Det er en model, som ville blive for dyr, hvis den skulle leve op til de nye krav fra EU, konstaterer John Mogensen, som er pressechef hos Suzuki.

Baleno er en model, som Suzuki nu overordret fjerner fra Europa, forklarer John Mogensen.

- Her vil man på europæisk plan koncentrere sine kræfter om andre modeller, siger han.

Baleno, som kom på banen i 2016, bød ellers på forholdsvis avancerede sikkerhedssystemer og mild hybrid-teknologi. Modelprogrammet vokser dog i den anden ende, da Suzuki vil udvide dette med to nye modeller sidst på året, nemlig en stationcar og en SUV.

Annonce
Suzuki Baleno bliver taget af det europæiske marked til fordel for andre modeller. Foto: Suzuki

Mere effektiv

Indtil da opgraderes på motorfronten for at leve op til de nye skrappere EU-krav. Suzukis 12-volts milde hybrider, som tidligere var forbeholdt topmodellerne af Swift og Ignis, og hvor batteri og elmotor aflaster benzinmotoren, bliver nu tilgængelige på alle modeller fra nytår. Det sker for begges vedkommende til priser fra 138.000 kr. for en 1,2 liters Dualjetmotor, der klarer henholdsvis 20,0 km/l og 19,2 km/l, hvilket er noget bedre end i dag. Samtidig er nødbremse nu standard – dog desværre ikke på den billigste Club-model.

Inden for et par måneder følger en forbedret 1,4 liters Boosterjet benzinmotor, der har et kraftigere 48 volts mild hybrid-system.

Den nye motor, som i første omgang introduceres i Vitara og S-Cross, vil sænke forbruget med 15 pct. efter WLTP-normen, mens effektiviteten øges. Systemet, der er koblet sammen med en kraftig starter/generator, slukker motoren helt, når omdrejningstallet er under 1000 omdrejninger, eller hastigheden er under godt 35 km/t. Det er et system, som lades op ved hjælp af bremseenergi. Effektiviteten hjælpes af, at motorkonstruktionen er slanket med 15 kg. I motoren, som i dag yder 140 hk og ændres en smule, stiger momentet en tand til 235 Nm fra 2000 omdr.

Ifølge John Mogensen vil de første nye motorer med de mere avancerede 48-volts systemer kunne fås til Vitara og S-Cross i løbet af foråret, og flere modeller følger senere.

- Vores 2020 bliver ”hybridficering” i hele programmet. Med flere forskellige systemer afhængigt af model. Og så kommer der på ny tilførsler i modelprogrammet sidst på året, lyder det fra John Mogensen.

Den høje Suzuki Vitara bliver en af de første modeller, som får den nye hybridmotor med 48 volts teknologi, som skal sænke forbruget med 15 pct. Foto: Suzuki
Suzuki Swift og Ignis for nu alle den milde hybrid-teknologi, hvor en elmotor hjælper benzinmotoren. Foto: Suzuki
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];