Annonce
Sydjylland

Svækket investeringslyst koster dyrt

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Hvis jeg nævner ordet "krise", vil de fleste formentlig associere til begreber som covid-19, pandemi, smittetal, nedlukning og restriktioner. Det er der ikke noget at sige til. Den globale viruspandemi har i mere end et år fyldt meget af vores kollektive bevidsthed.

Havde jeg sagt "krise" før 2020, ville man i højere grad relatere ordet til den store finansielle krise i 2008. Krisen, der startede som en kreditklemme, eskalerede hurtigt til en global finanskrise med aktiekursfald, konkurser og arbejdsløshed til følge. Det varede flere år, før den danske økonomi og verdensøkonomien kom tilbage på sporet.

Men selvom finanskrisen ikke længere er øverst i bevidstheden, betyder det ikke, at effekterne af den finansielle krise er endegyldigt bag os. Desværre.

Annonce

Ifølge en analyse foretaget af brancheforeningen Finans Danmark har finanskrisen således haft varige, negative konsekvenser for danskernes lyst til at investere. Analysen er gennemført ved at fremskrive udviklingen i danskernes investeringsvaner, hvis de var forblevet som før finanskrisen og før opløbet til finanskrisen.

Ifølge Finans Danmarks analyse er andelen af danskere, der i dag investerer i aktier eller investeringsfonde for frie midler knap 20 procent mindre, end den ville have været, hvis finanskrisen ikke havde fundet sted. Den faldende investeringslyst ses blandt stort set alle indkomstniveauer og aldersgrupper, både i Esbjerg og resten af landet, men er særligt udtalt blandt yngre generationer. Det er en problematisk udvikling, særligt af tre grunde.

For det første går danskerne glip af milliarder af kroner i afkast på de investeringer, der aldrig finder sted. Havde investeringslysten været den samme som før finanskrisen, ville danskerne ifølge analysen have investeret yderligere 18 milliarder kroner over de seneste ti år. En merinvestering af den størrelse ville i perioden have ført til et positivt finansielt afkast på cirka 15 milliarder kroner, viser beregninger.

For det andet går erhvervslivet glip af adgang til kapital. Den manglende investeringslyst er således med til at reducere den vigtige likviditet, der stilles til rådighed for børsnoterede virksomheder, der bruger pengene til at skabe vækst, arbejdspladser, betale skat og dermed bidrage til en større samfundskage.

For det tredje rammer inflationens skadelige virkninger direkte ind på de opsparinger, der står inaktive på danske indlånskonti. Da renteniveauet på indlånskonti i disse år i bedste fald er nul, betyder det, at inflationen år efter år udhuler opsparingernes købekraft. Tilbage i november rundede opsparingerne på bankernes indlånskonti for første gang én billion kroner, altså 1.000.000.000.000 kroner. Det svarer til 219.000 kroner for hver dansker over 18 år. Det er mange penge, der står og samler støv.

Første skridt til at ændre en problematisk udvikling er naturligvis at erkende, at der er et problem til at begynde med. Men nu hvor problemet står klart, hvad er så løsningen?

Ja, både uafhængige eksperter og finansielle rådgivere som mig selv kan nok blive enige om, at en betydelig del af den billionstore opsparing med fordel kunne sættes i arbejde på de finansielle markeder. Men her er det så, at finanskrisens varige, negative konsekvenser for danskernes investeringslyst kommer ind i billedet.

Sidste år viste en større dansk investoranalyse, at kun lidt over hver fjerde voksne dansker investerer for frie midler. Og for dem der investerer, er der oftest tale om relativt små beløb, typisk i aktier. Der ligger derfor en stor opgave i at få danskernes investeringslyst på rette spor. Jeg er åben over for gode forslag til, hvordan vi vender udviklingen, og gør det mere attraktivt, tilgængeligt og folkeligt at investere.


Tilbage i november rundede opsparingerne på bankernes indlånskonti for første gang én billion kroner, altså 1.000.000.000.000 kroner.


Som rådgiver i den finansielle sektor sætter jeg ikke overraskende pris på tal, så her har jeg samlet nogle konkrete eksempler på, hvorfor de finansielle markeder er værd at overveje, når man skal sætte sin opsparing i arbejde.

Fra 1. januar 2007, altså før den store finanskrise, og frem til udgangen af 2020 har Danmarks største selskab målt på børsværdi, Novo Nordisk, leveret et samlet investeringsafkast inklusive udbytter på 1.103 procent. I samme periode har DSV, Vestas, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk leveret investeringsafkast på henholdsvis 958 procent, 562 procent, 166 procent og 114 procent.

Selvom historisk performance ikke er en garanti for fremtidige afkast, giver aktieafkastene for de fem selskaber, der er blandt de største selskaber på den danske børs, et fingerpeg om, hvad de finansielle markeder over en længere periode kan tilbyde en dansk opsparing - hvis ellers pengene bliver investeret. For en god ordens skyld skal jeg understrege, at der ikke er tale om en aktieanbefaling af de pågældende børsselskaber fra nærværende klummeskribent. Jeg vil i øvrigt anbefale, at du tager en snak med din bank, før du investerer, for at få fastlagt en investeringsprofil, der passer præcis til dig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

2020 blev det bedste år for Kolding Lufthavn i ti år: Vi har set flere forretningsrejser, hvor de har samlet 4-5 mand i et jetfly

Billund For abonnenter

Legolands teknikere ordner alt fra videoovervågning til årets nyeste forlystelser: - Det er ligesom at få noget fra Ikea

Annonce