Annonce
Tønder

Svære emner under dramatisk behandling

Landsorganisationen Dansk Amatør Teater og Scenekunst (DATS) holder SeniorTeaterCamp med tunge emner om blandt andet stor kunst af et lille menneske.

Højer: Skal stor kunst kasseres, fordi kunstneren var et lille menneske?

Det spørgsmål sættes der blandt andet fokus på, når landsorganisationen Dansk Amatør Teater og Scenekunst (DATS) fra 11. til 15. juni holder SeniorTeaterCamp med temaet "Farvestorm og Grænsesange - henover Højer Gamle Sluse".

Seniorerne kommer fra Færøerne, Sverige, Tyskland, Belgien og Danmark, og får inspiration fra Emil Noldes maleri, stormfloder og digebygning samt grænselandet, dets sprog og sange.

DATS står bag konceptet, som er blevet til virkelighed støtte fra organisationer og fonde.

Annonce

Arbejdsvisning på sluse

- Jeg må indrømme, at lige da jeg hørte, at Emil Nolde havde været nazist, der blev jeg da lidt betænkelig ved vores store projekt. Jeg har selv elsket Noldes billeder. Men skal jeg holde op, fordi jeg pludselig ikke kan lide kunstneren?, siger Peter Rafn Dahm, chefkonsulent hos DATS og idémager bag projektet.

Publikum vil blive provokeret til selv at tage stilling under en arbejdsvisning, en "Landskabs CabaRade" – med sang og musik, optrin og optog, som kan opleves fredag 14. juni kl. 17 ved Højer Gamle Sluse.

Livet i grænselandet, hvordan konflikter er løst og grænser fastlagt, sættes også under lup ved teatercampen. Tredje tema i campen er havet, digerne og den risiko for stormflod, som man altid må leve med i området.

Det er gratis at deltage i arbejdsvisningen. Af hensyn til kagebestilling bedes man melde sig til ved at bestille en gratis billet online.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce