Annonce
Billund

Svært at finde en køber: Bilhuset Claus Lützhøft på vej mod lukning

Det har ikke været muligt for kurator at finde en køber, der ville drive Bilhuset Claus Lützhøft A/S videre. Derfor er kurator nu i fuld gang med at "realisere selskabets aktiver bedst muligt". Arkivfoto
Kurator har i længere tid forgæves forsøgt at finde en køber, der ville køre Bilhuset Claus Lützhøft A/S videre. Det har dog ikke været muligt, og derfor er selskabet nu blevet erklæret konkurs.
Annonce

Grindsted: Der har gennem et stykke tid været arbejdet på at finde en køber, der vil køre virksomheden Bilhuset Claus Lützhøft A/S videre. Det er ikke lykkedes, og det er derfor, virksomheden nu går konkurs.

Iagttagere af Det Centrale Virksomhedsregister har de seneste uger kunnet konstatere, at Bilhuset Claus Lützhøft A/S har været under rekonstruktion. Men det har vist sig vanskeligt at finde en køber til at køre virksomheden videre.

- Udgangspunktet er nu, at det går konkurs. Når der kører en rekonstruktionsbehandling, er det, fordi man arbejder på at få det solgt for, at en ny køber kan køre tingene videre. Det er så ikke lykkedes, siger advokat Jens Paulsen, der er kurator i sagen.

Annonce

Ny køber kan køre den videre

Som kurator har Jens Paulsen til opgave ”at realisere aktiverne bedst muligt”. Han vil derfor sælge alle virksomhedens aktiver til højest bydende, og han kan derfor ikke blankt afvise, at der også i fremtiden kan være en autohandler på adressen i den østlige ende af Grindsted.

- Hvis vi kan sælge det, bestemmer køber selv, hvad han vil med det, siger Jens Paulsen, der har fået flere henvendelser om virksomheden.

- Siden fredag og hen over weekenden har jeg fået flere henvendelser, end jeg fik under hele det foregående arbejde med en rekonstruktion. Det er dog kun en enkelt af dem, der har tilkendegivet, at det skulle være med henblik på videre drift, men mulighederne for at få det solgt til en form for bilforretning på den samme adresse, er bestemt stadig til stede, siger Jens Paulsen.

Lykkes det derimod ikke at få solgt forretningen til en, der vil køre den videre, vil kurator forsøge sælge selskabets aktiver til den højest mulige pris.

Annonce

Aftale med genboen

Bilhuset Claus Lützhøft A/S skrev forleden på sin Facebook-side, at virksomheden desværre var gået konkurs. I samme anledning lød det, at der er lavet en aftale med genboen, Østergaard Automobiler, der som udgangspunkt vil færdiggøre de renoveringer, som er i gang hos Bilhuset Claus Lützhøft A/S. Det er ligeledes Brian Østergaard fra Østergaard Automobiler, som vil kontakte de kunder, der har deres dæk opbevaret hos Bilhuset Claus Lützhøft for at aftale nærmere om udlevering.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Claus Lützhøft.


Siden fredag og hen over weekenden har jeg fået flere henvendelser, end jeg fik under hele det foregående arbejde med en rekonstruktion. Det er dog kun en enkelt af dem, der har tilkendegivet, at det skulle være med henblik på videre drift.

Jens Paulsen, kurator
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce