Annonce
Esbjerg

Svært at leve med: Apoteker overtager vagt som kan give millionunderskud

Jakob Mølle, apoteker overtager vagtordning som giver millionunderskud. Privatfoto
Apotekers privatøkonomi rammes hårdt, når Neptun Apotek overtager apotekervagten.Vagten skal give større overskud end Jakob Møllers fire apoteker i dag.
Annonce

Esbjerg: Neptun Apotek i centrum bliver nyt vagtapotek med åbent fra klokken 6 til 24 året rundt. Det sker, fordi Krone Apotek i gågaden lukker, efter at ejeren forgæves har forsøgt at sælge apoteketet og Lægemiddelstyrelsen forgæves har søgt efter en ny apoteker.

-  Vi er blevet pålagt at overtage vagtfunktionen fra 1. november i apoteket Stormgade 2. Apoteksbutikken holder åbent i de nuværende åbningstider, mens vi i ydertimerne vil betjene folk via et vindue i indgangspartiet ud mod Kongensgade,  fortæller apoteker Jakob Møller.

Han regner dermed at få en sikker arbejdsplads for vagtfarmaceuterne, samtidig med at der bliver rimelige forhold for kunderne.

Jakob Møller regner med, at han skal øge antallet af farmaceuter ganske betragteligt for at kunne vagtdække med denne faggruppe i hele åbningstiden.

- En  fordobling slår ikke til. Afhængig af, hvordan jeg kan få puslespillet til at gå op, risikerer vi at skulle skille os af med flere af apotekets nuværende farmakonomer for at skabe plads til de nye farmaceuter, fortæller han og erkender, at det ikke gør noget godt for arbejdsklimaet.

- Stemningen er lidt trykket for tiden, siger han.

Annonce

Vagten giver underskud

Også økonomien rummer en masse ubekendte - herunder de fordyrende farmaceuttimer i dagtiden.

- Mit bedste bud er, at vi lander et sted midt mellem begrænset tab til tab i en størrelsesorden, der bringer apoteket i negativ drift - vel at mærke før jeg har hævet løn, siger apotekeren.

Lønudgiften på vagtordningen er på 2,7 millioner kroner kroner, og der følger et tilskud med på 1,2 millioner kroner, som efter ansøgning kan løftes med 95.000 kroner.

- Det vil sige, at jeg skal have et større overskud på vagtdriften, end jeg har i dagtid på fire apoteker. Det kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig skulle ske, siger  Jakob Møller.

Han har gjort Lægemiddelstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet opmærksom på udfordringen.


Mit bedste bud er, at vi lander et sted midt mellem begrænset tab til tab i en størrelsesorden, der bringer apoteket i negativ drift.

Jakob Møller, apoteker


- Jeg håber og tror, at der kommer en løsning, jeg kan leve med. Uden det ser det ærligt talt ret sort ud.

- Jeg har intet imod, vi skal have vagten, og vi skal nok gøre det bedste, vi kan, på trods af at erfaringen med vagtdrift er yderst begrænset, men jeg er mega ked af de personalemæssige konsekvenser, jeg risikerer at stå med. Og så kan jeg ikke leve med, at en påtvunget opgave kan risikere at gå rigtig hårdt ud over min families økonomi, siger Jakob Møller.

Han fortæller, at apoteker skal være enkeltmandsejede virksomheder, så det betyder, at han hæfter med hus og hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fra sexchikane til alderschikane

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce