Annonce
Aabenraa

Svømmehal i forfald: Det går hurtigere end vi troede

Renovering eller helt ny svømmehal? Det skal politikerne beslutte på næste møde i kultur- og fritidsudvalget. Arkivfoto
Det bliver formentlig dyrere end først antaget at renovere svømmehallen i Arena Aabenraa. Politikerne skal træffe beslutning sidst i maj.

Aabenraa: Det ser værre ud med svømmehallen i Arena Aabenraa, end kommunen troede.

Onsdag blev politikerne i kultur- og fritidsudvalget orienteret om status på de igangværende undersøgelser, der skal hjælpe dem til at træffe beslutning om, hvorvidt den slidte hal skal renoveres, eller om det står så slemt til, at der må bygges en helt ny.

- Selve rapporten er ikke færdig endnu, men der er lavet en række undersøgelser, og situationen er ikke blevet bedre, lad mig sige det på den måde. Men det er vigtigt at hæfte sig ved, at sikkerheden er i orden, siger udvalgsformand Lars Kristensen (V).

- Det er selvfølgelig alfa og omega, ellers ville vi ikke turde vente, supplerer direktør på området, Stig Werner Isaksen.

Et tidligere notat fra Kommunale Ejendomme viser, at en renovering løber op i mellem 22 og 24 millioner kroner. Men det kommer formentlig til at koste mere, fortæller han.

- Skaderne er de kendte, men det udvikler sig hurtigere, end vi havde regnet med, og så er der kommet andet til, som vi har undersøgt nærmere. Som det ser ud nu, bliver en renovering dyrere, siger Stig Werner Isaksen.

Annonce

Situationen er ikke blevet bedre, lad mig sige det på den måde.

Udvalgsformand Lars Kristensen

Kan også blive for dyrt

Den endelige rapport bliver klar til næste udvalgsmøde sidst i maj, hvor politikerne så skal træffe beslutning om, hvad der skal ske. Et muligt alternativ er en helt ny svømmehal, men den vil koste omkring 50 millioner kroner og tage tre år at bygge.

- Nu må vi se, hvad det koster at renovere, og hvad vi i så fald får for pengene. Det kan også vise sig mere hensigtsmæssigt at bygge en ny svømmehal, for på et tidspunkt kan det blive for dyrt at renovere, siger udvalgsformand Lars Kristensen.

Der er dog også reparationer, der ikke kan vente. I første omgang skal der laves en række understøtninger, fordi der er gået tæring i nogle betonbjælker.

- På den måde sikrer vi, at ingenting bryder sammen. Der er jo et aggressivt miljø i sådan en svømmehal, siger Stig Werner Isaksen.

De kendte skader i svømmehallen tæller blandt andet svigt i pælefunderingen, et omfang af fliser og fuger på side og på bunden af bassinet, der er et presserende behov for renovering af promenadedæk, et ventilationsanlæg skal renoveres, og så skal tag og tagkonstruktion renoveres på den gamle del.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce