Annonce
Esbjerg

Svømmestadion-direktør vil lege med Fanøs vandland

Støtteforeningen Nordsøbadet Fanø står stærkere, hvis det lykkes at lave en samarbejds- og driftsaftale med Svømmestadion Danmark. Visualisering: Nordsøbadet
Fanø og Esbjerg samarbejder allerede om turisme. Genåbning af badeland i bademekkaet Fanøbad via samarbejdsaftale med Svømmestadion Danmark kan blive starten på nyt konkret samarbejde om turisme mellem de to kommuner.

Esbjerg/Fanø: - Vi vil godt lege med planerne om at genoplive badelandet Nordsøbadet på Fanø. Det vil give turister på Fanø en god oplevelse, som kan få dem til at komme igen, siger direktør Niels Bækgaard fra Sport & Event Park Esbjerg (SEPE), der står bag Svømmestadion Danmark i Esbjerg.

Han kan se nogle synergi-effekter med de 60-80.000 gæster, der årligt besøger svømmestadionet i Esbjerg, og som også kan besøge Fanø og badelandet dér.

- Jeg tror på, at vi kan gøre kagen større. Vi skal ikke tage gæster fra Fanø og flytte dem til Esbjerg. Men på de store sommerdage vil nogle måske tage til Esbjerg og svømmestadionen her, hvis Nordsøbadet er fuldt, og de bliver gjort opmærksom på muligheden med svømmestadion og badelandet i Esbjerg, mener Niels Bækgaard.

Annonce


For os handler det om at finde ud af, om man kan renovere badet, så det kan driftes økonomisk af os i årene fremover.

Niels Bækgaard, direktør Svømmestadion Danmark og SEPE


Et samarbejde mellem de to badelande er i sin grønne start, hvor der laves et budget og en plan for renovering af det tomme svømmeland ved Fanø Bads Ferielejligheder. Dernæst skal der laves et driftsbudget, hvis SEPE skal stå for driften. Endelig kræver det politisk godkendelse i Esbjerg Kommune, ligesom Fanø Kommune formentlig vil blive bedt om et driftstilskud for foreningers brug af badelandet til svømning og aktiviteter.

SEPE modtager eksempelvis to millioner kroner årligt i driftstilskud til Bramming Svømmehal. Her er der dog dobbelt så lang åbningstid som forventet på Fanø, ligesom der er skolesvømning og foreningsbrug betalt via driftstilskuddet.

Det ukendte udspring

Men det store ukendte udspring fra tremeter-vippen er den store udgift på mindst 7,5 millioner kroner til renovering og eventuelt opgradering af Nordsøbadet, som har stået tomt i ni år. De 7,5 millioner er et gammelt overslag fra den tidligere samarbejdspartner Slotssøbadet i Kolding, og ifølge Niels Bækgaard kan beløbet være større i dag.

Niels Bækgaard ser det alligevel ikke som urealistisk at genåbne badet efter at have besøgt det sammen med Støtteforeningen Nordsøbadet Fanø og den nuværende ejer, Ejerforeningen Fanøbad Ferielejligheder.

Med fondsansøgninger, store sponsorer, folkeaktier og donationer håber støtteforeningen at indsamle de 7,5 millioner.

Blandt andet er Steen Lassen, manden bag det planlagte naturhistoriske formidlingscenter Lycium, der skal ligge nær Nordsøbadet, ifølge støtteforeningen interesseret i projektet.

Annonce

Fonde og store penge

- Med fonde og donationer kan man hurtigt skabe et realistisk budget for renoveringen, så man ikke skal ud at låne penge. Men hvis man skal indsamle pengene ad vanlig vej, kan det tage flere år, forudser Niels Bækgaard uden at gå i detaljer.

- For os handler det om at finde ud af, om man kan renovere badet, så det kan driftes økonomisk af os i årene fremover, siger han.

Renoveringsopgaven regner eksterne rådgivere på, ligesom samarbejdsaftaler med sommerhusudlejere og Fanø kommune undersøges, og fondsansøgninger og indsamling af midler foregår via støtteforeningen, som ifølge Niels Bækgaard arbejder seriøst med at fundraise penge til projektet.

Annonce

Vi skal ikke løbe risikoen

- Men det er for tidligt at sige noget endeligt om samarbejdet. SEPE og Esbjerg Kommune skal ikke løbe nogen risiko, vi kommer med know-how og hjælper i starten, men skal betales for arbejdet med selve driften, siger SEPE-direktøren.

Et sikkerhedsnet under badelandet skal komme fra en kommende selvejende institution bag Nordsøbadet. Økonomiudvalget i Esbjerg Kommune og dermed borgmester Jesper Frost Rasmussen har fået en orientering om planerne fra SEPE og har nikket til, at der på et helt indledende og uforpligtende niveau arbejdes på en driftsaftale.

En eventuel aftale skal godkendes af Økonomiudvalget og byrådet. I forvejen har Esbjerg og Fanø Kommuner for nylig indledt et tæt økonomisk samarbejde på turistområdet.

- Efter besøget på Fanø kan jeg sige, at for en turist-familie med børn vil størrelsen af badelandet være rigtig god. Jeg er absolut positiv - indholds- og størrelsesmæssigt er badet rigtig brugbart, siger Niels Bækgaard og fortsætter:

- Sammen kan vi skabe noget, der giver turisterne på Fanø og i Esbjerg en god oplevelse, så de kommer igen.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Budgetforlig i Esbjerg: Samlet byråd lander velfærdsbudget uden besparelser

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Marcos forældre takker nej til tilbud om nyt bosted: Myndigheder kan beslutte at flytte døende søn alligevel

Sydjylland For abonnenter

Råddent arbejdsmiljø plager stadig ungdomspsykiatri: Ansatte bliver mobbet på jobbet og stoler ikke på ny ledelse

Varde

Varehus får bøde på 20.000 kroner for beskidt køler til frugt og grønt: Den var ellers lige skilt ad og desinficeret

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Strandet i Cameroun: Forsvarsprofil misser endnu en SønderjyskE-kamp

Vejen

Lokalarkivets mand: Skrot det forslag

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Esbjerg

Vadehavsplanter bruges i cremer: Fra forskning til business – ungt forskertalent går iværksættervejen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Tønder

Hal bliver spækket med 17 spritnye bilprojekter: - Jeg har mange sommerfugle i maven

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Sydjylland

Kun to ud af ti kommuner vækker corona-bekymring - men tre mennesker er døde med sygdommen

Haderslev For abonnenter

Mistillid og anspændt forhold endte med kontraktophævelse og politianmeldelse

Aabenraa

Hjørnets fremtid er på spil: Her er planen for lukket værtshus

Annonce