Annonce
Varde

Svage ældre bliver kørt ind på plejecentre med besøgsrestriktioner: Kommunen har intet valg

Daghjem på Lyngparken og andre plejecentre er fortsat åbent, selvom der er restriktioner i forhold til besøgende til beboere på plejecentret. Arkivfoto: Chresten Bergh
Daghjemmene er stadig åbne, og det betyder, at hjemmeboende ældre bliver kørt ind til aktiviteter på de plejecentre, hvor der er besøgsrestriktioner. Der står udtrykkeligt i påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at besøgsrestriktionerne ikke gælder daghjemmene.
Annonce

Varde Kommune: Beboerne på Varde Kommunes plejecentre kan kun få besøg af sin nærmeste pårørende indenfor. Andre kan beboerne kun få besøg af, hvis der foregår udendørs. Det skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed har indført besøgsrestriktioner på alle kommunens plejecentre og ældreboligcentre.

Men samtidig bliver svage ældre kørt ind til aktiviteter i daghjemmene på de selvsamme plejecentre. Daghjem er for hjemmeboende ældre, der i dagtimerne er inde på plejecentrene. Det kan være, fordi de har behov for ekstra hjælp, men det kan også være for at aflaste en ægtefælle.

Varde Kommunes social- og sundhedsdirektør, Claus Fjeldgaard, fortæller, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har besluttet reglerne for besøgsrestriktionerne i et påbud:

- Det er reguleret præcis, hvordan besøgsrestriktionerne er på plejehjem, og der står eksplicit, at daghjem med videre skal holdes åbent, forklarer han.

Annonce

Milde restriktioner

Helt generelt gør han også opmærksom på, at de nuværende restriktioner er meget mildere end det, vi oplevede i foråret. For eksempel kan hver beboer på plejecentrene få besøg af én udefra, så også på andre måder er der stadig lidt åbent på centrene.

Her er der daghjem

  • Blåbjerg pleje og Aktivitetscenter i Nørre Nebel.
  • Poghøj i Oksbøl.
  • Carolineparken i Varde.
  • Helle Plejecenter i Starup-Tofterup.
  • Aktivitetscentret i Ølgod.
  • Lyngparken i Varde, kun for demente.
  • Vinkelvejcentret i Ølgod, kun for demente.

Claus Fjeldgaard fortæller, at kommunen gør en indsats for, at brugerne af daghjem ikke kommer i kontakt med beboerne på plejecentrene.

Det viser sig, at der ikke er nogen faglig grund til, at Styrelsen for Patientsikkerhed har undtaget daghjemmene. Forklaringen fra styrelsens presseafdeling er, at daghjem er et socialt tilbud, og derfor er det Social- og Indenrigsministeriet, der skal træffe en beslutning, hvis daghjemmene skal lukke - og altså ikke Styrelsen for Patientsikkerhed, der kun har ansvaret for besøgsrestriktioner for beboerne på plejecentrene.

Hvis ikke Styrelsen for Patientsikkerhed træffer en anden afgørelse, så stopper besøgsrestriktionerne på de lokale plejecentre og ældreboligcentre den 1. oktober. Det er dog bestemt ikke udelukket, at restriktionerne bliver forlænget.


Det er reguleret præcis, hvordan besøgsrestriktionerne er på plejehjem, og der står eksplicit, at daghjem med videre skal holdes åbent.

Sundheds- og socialdirektør Claus Fjeldgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce