x
Annonce
Udland

Svalbards internationale frøbank

Junge, Heiko/Ritzau Scanpix

Fra hele kloden strømmer der masser af bidrag til Norges iskolde frølager i Svalbard i det høje nord.

Klodens befolkning vokser støt, men mange steder er landbruget og den dyrkbare jord under stærkt pres.

Annonce

For at bevare verdens rigdom af plantevækster har Norge gennem 12 år indsamlet frøprøver fra en lang række lande og placeret dem i en arktisk dybfryser.

Læs mere her:

* Frøbanken Svalbard Globale Frøhvelv (Global Seed Vault) åbnede i 2008 uden for Longyearbyen på den norske øgruppe Svalbard i Arktis.

* Frøbanken er placeret her, da øerne ligger i et koldt og isoleret område. Norge vurderes samtidig at være politisk og socialt stabilt.

* Sikkerhedslageret fungerer som backup for frøbanker over hele kloden. Det opbevarer godt en million frøprøver fra 5000 plantearter. De kommer fra 1700 genbanker verden over.

* Formålet er at bevare frøsorter fra at gå tabt for eftertiden som følge af naturkatastrofer, krige eller klimaforandringer.

* Temperaturen i frøbanken 130 meter inde i fjeldet holdes konstant på minus 18 grader.

* Frøbanken drives af den norske stat og NordGen (den nordiske frøbank) samt den internationale organisation Crop Trust.

* Syrien har, som hidtil eneste land, fået udleveret plantefrø i 2015. Det skyldtes, at den nationale genbank i Syrien blev bombet under borgerkrigen, så alt gik tabt.

* Den globale opvarmning slår dog også til på arktiske Svalbard, som de senere år har oplevet chokerende høje temperaturer.

* I 2017 smeltede varmen så meget is, at vand trængte ind i indgangen til den ellers sikrede Global Seed Vault.

* Norges regering har derfor opgraderet frøbanken for godt 190 millioner danske kroner, så den er rustet til fremtiden.

* Der er etableret en ny vandtæt adgangstunnel, og sikkerheden er generelt forøget.

* Inden år 2100 vil vinteren på øgruppen være gennemsnitlig 10 grader varmere, forudså klimaforskere i en rapport i november 2019.

* Dermed kan Svalbard ifølge nyhedsbureauet NTB måske snart ikke længere regnes som arktisk.

Kilder: Svalbard Globale Frøhvelv, NTB, NordGen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Vis noget trailer-tålmodighed

Det er fornuftigt, at Kommunernes Landsforening nu anbefaler, at landets genbrugspladser åbner tirsdag. Det må kunne lade sig gøre uden, at borgere og medarbejdere kommer i nærkontakt med hinanden og coronavirus. Især hvis vi som borgere opfører os fornuftigt. Det har det desværre skortet på i den seneste tid. Nogle har puttet haveaffald i containere til genbrugstøj. Andre har forsøgt at trænge ind på genbrugspladserne, siden de blev lukket 11. marts. I Haderslev vil man derfor lade det kommunale beredskab være en slags vagtværn, der skal holde ro og orden ved genbrugspladserne. Det lyder som en dårlig vittighed, men der er hos kommunen en reel frygt for, at borgerne ikke af sig selv vil følge anvisningerne og for eksempel holde behørig afstand til hinanden. Selvfølgelig kan det være frustrerende ikke at kunne komme af med sit haveaffald, gamle møbler og hvad vi ellers kører på genbrugspladsen med. Især på denne tid af året, da det er højtid for årets første oprydning i hus og have. Men de frustrationer må aldrig gå ud over sagesløse kommunale medarbejdere. Lukninger og genåbninger af genbrugspladserne skal helst være en landsdækkende beslutning, hvis man ikke skal risikere, at folk begynder at krydse kommunegrænser for at finde en åben plads. Men når nu de fleste genbrugspladser bliver tilgængelige på tirsdag, er det ikke en pligt, at man bruger dem fra dag 1. I mange husstande kan man sagtens vente én eller flere uger med at komme afsted. Hvis det er strengt nødvendigt, så vis noget trailer-tålmodighed, om man så må sige. Det er vigtigt at blive i sin bil så meget som muligt, mens man holder i en formentlig lang kø uden for genbrugspladsen. Det kan komme til at tage meget længere tid end normalt at komme af med affaldet, når der kun må være ti personer ad gangen på en genbrugsplads - inklusive personalet. Danskerne har indtil nu generelt været gode til at vise samfundssind. Lad også det samfundssind komme til udtryk ved og på genbrugspladserne.

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce