Annonce
Sønderborg

Svampeangreb fik stærk mand ned med nakken (1 del)

SØNDERBORG: For nogle få uger siden var den 44-årige John Ottesen en olding. Alvorligt syg efter et angreb af skimmelsvampe.

I efteråret 2000 var familiefaderen med kone og to børn på vej til at flytte ind i et lejet hus. Et hus han havde planer om at købe på et senere tidspunkt. Den handel bliver aldrig til noget. Huset var massivt angrebet af svampe. Fra væg til væg. Fra gulv til loft var huset plaget af nogle af de farligste skimmelsvampe overhovedet. Penicillum og især Aspergillus. Det viser en rapport fra Dansk Bygningsanalyse A/S, som JydskeVestkysten har gennemlæst.

John Ottesen blev akut syg, da han var i gang med at sætte huset i stand.

- Jeg har været så syg, at når jeg gik 100 meter, så havde jeg ikke kræfter til at vende om og gå tilbage. Så skulle jeg sunde mig i fem-ti minutter, fortæller John Ottesen.

Ikke ilt nok

I november i fjor går han løs på tapetet, fordi det er fuldstændigt fugtigt. Tæpperne er pilrådne, men John Ottesen spekulerer ikke nærmere over det. Han knokler videre, så han kan glæde sin lille familie og invitere dem inden døre til jul og nytår.

Allerede et par uger inde i renoveringen, begynder de første symptomer. Det er atypisk. Andre, der er blevet syge af skimmelsvampe, har i årevis gået i lokalerne, før sygehistorierne begynder at berette om det elendige indeklima.

- Jeg tror, at det er fordi jeg nærmest har revet skimmelsvampene lige ud i ansigtet på mig selv. Jeg får først nogle influenzalignende symptomer. Jeg kan ligesom ikke få ilt nok. Det sidder på lungerne, og det har svært ved at slippe. Jeg er træt, træt og træt, som jeg ellers aldrig har været, siger John Ottesen.

Mens John Ottesen er ved at slæbe nogle gipsplader ind i huset, får han et ildebefindende.

- Det har jeg aldrig haft før. Men jeg drikker noget vand og fortsætter. Jeg er meget stædig.

Senere på dagen viser det sig, at John Ottesen har 39 i feber. Han er øm, og det spænder i brystkassen.

- Jeg kører op til vagtlægen, der konstaterer, at jeg har lungebetændelse. Om aftenen bliver jeg så syg, som jeg aldrig har været før. Jeg ligger i sengen i ti dage og har ikke kræfter til noget som helst.

Aids-medicin

John Ottesen får senere stillet diagnosen: Massiv lungebetændelse, og han er igennem tre penicillinkure, før han mærker bedring.

- Selv om jeg får penicillin, oplever jeg faktisk, at jeg ikke kan blive rask. Det tro pokker, når jeg ligger syg i det svampehuse, siger John Ottesen og viser for første gang under interviewet en smule temperament og bitterhed.

Da John Ottesen ligger syg i huset har det været nytårsaften. I januar tager sygdommen en ny drejning. Den ellers fysisk stærk mand får problemer med hjertet.

- Jeg får nogle voldsomme hjerterytmer. Hjertet springer slag over, og pulsen stiger til 140-180 ved almindelig gang, fortæller han.

Lægen vil indlægge den efterhånden hårdt medtagne patient, men betingelsen er, at John Ottesen skal tage hjertemedicin. Betablokkere.

- Det afslår jeg. Jeg havde ikke opfattelsen af, at jeg var i livsfare, fortæller John Ottesen, der er akupunktør. En kollega giver ham nogle behandlinger.

- I løbet af ti minutter begynder min puls at falde, og den når ned på 70-75 slag i minuttet. Så tror jeg, det går. Men efter en uge vågner jeg med en puls på 180. Jeg begynder da at spekulere på, hvad jeg har været udsat for. Jeg tænker på, at de problemer med hjertet, kan være en allergisk reaktion, siger John Ottesen.

Han forlanger faktisk at lægen udskriver et præperat, der bekæmper skimmelsvamp i lungerne. Difluclan, hedder midlet, som også bruges af aids-patienter, der har svamp i munden.

- Et døgn efter forsvinder symptomerne, og efter en uge har jeg det meget bedre. Men jeg er stadig træt og taber i vægt. Jeg har tabt 13 kilo, selv om jeg har spist godt, siger

John Ottesen. Da han gik i gang med at sætte huset i stand, vejede han 85 kilo, og i februar vejede han 72 kilo. Nu har han taget et par kilo på igen.

Læs videre i del 2

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Efter møgår: Pressesky modekoncern tjener igen styrtende med penge

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Forventer kæmpe efterspørgsel: Stender Gruppen på vej med yderligere 220 boliger

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Tønder For abonnenter

Gunner har bøvlet med kommunen i over fire år: Nu er stengærde alligevel ikke til fare for trafikken

Sønderborg

Iskold festival trak mange mennesker til: Kunstnere skar, savede og huggede kunst frem i is

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

Annonce