Annonce
Haderslev

Svampejagt og svampemad med SG25

Der er masser af svampe ude i naturen i denne tid. Søndag kan man komme med på en svampetur, der er arrangeret af SG25. Turen begynder ved Tørning Mølle. Privatfoto
Annonce

PAMHULE: SG25 afholder i samarbejde med naturvejleder Gitte Andersen en søndag eftermiddag i naturens tegn. Vel at mærke den del af naturen, som man kan spise på denne tid af året: nemlig svampene.

Mødestedet er Tørning Mølle søndag den 18. oktober klokken 15, hvor der serveres kaffe, te og kage, mens naturvejleder Gitte Andersen fortæller lidt om de spise-svampe, vi kan finde i naturen lige nu. Herefter går jagten på de gode svampe ind, og vi slutter af med i fællesskab at gennemgå de indfundne paddehatte. Husk kurv og kniv til indsamling og pensel til rengøring af svampene. Svampejagten koster 50 kroner, men så er det også  med kaffe og kage.

For de, der gerne vil smage på de indsamlede delikatesser, fortsætter turen til Slotsgade 25, hvor personalet tilbereder de indsamlede svampe til en svampestuvning, der serveres på ristet brød med salat. Svampemiddagen koster 50 kroner, og der vil være mulighed for at tilkøbe øl, vand og vin. Husk mundbind til denne del.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce