Annonce
Esbjerg

Svangerskabsforgiftningen krøb ind under huden på 3.y

- Jeg har før leget med tanken om at blive læge, og efter i dag føler jeg mig nærmest sikker på, at det er dét, jeg vil, siger Sara Søe Nielsen, der på billedet sidder på tredje række helt ude til venstre. Og det var netop en del af målet med dagen, at nogle af eleverne kunne få øjnene op for sygehusverdenen. Foto: André Thorup
Blodtryk, binyrebarkhormon og bittesmå babyer. Biologielever fra Rybners havde omlagt deres undervisning til sygehuset, og pludselig mærkede de for alvor, hvad deres læring fra biologilokalet kan omdannes til.

ESBJERG: - Jeg håber lidt, at Dorthe viser jer en moderkage derovre …

Læge Anne Cathrine Godtfredsen gestikulerer ivrigt, og øjnene lyser. Hun ønsker virkelig, at eleverne får den moderkage at se, ligesom hun brændende ønsker at fortælle alt om det spændende forskningsprojekt, hun har givet sig i kast med: Forskning i at finde en ny årsagssammenhæng for svangerskabsforgiftning.

Det er tidligt om morgenen, og 3.y fra Rybners STX er et helt andet sted end biologilokalet, hvor de ellers plejer at gå i dybden med deres linjefag. I dag får biologieleverne deres undervisning på Sydvestjysk Sygehus, og alt hvad de har læst i bøgerne de sidste uger, hører de nu Anne Cathrine Godtfredsen omsætte til håndgribelig hverdag lige for øjnene af dem.

Og det er præcis meningen, for et nyt samarbejde mellem Rybners STX og Sydvestjysk Sygehus Esbjerg skal give eleverne en oplevelse af, hvordan deres træning med reagensglas og viden om kroppens mekanismer rent faktisk bruges virkeligheden, og at der er ikke så få spændende jobs i Esbjerg at bruge det indenfor.

- Hvis en kvinde meget tidligt har svær svangerskabsforgiftning, kan vi risikere at skulle tage barnet ud så tidligt, at det ikke er levedygtigt. Det har jeg heldigvis kun oplevet én gang, men det er sådan, det er. Det er altid mor først, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Annonce
Sådan et sygehusbesøg gør biologiundervisningen nærværende på en helt anden måde. Jeg håber da også på, at vi på den her måde kan åbne de unges øjne for alle de sundhedsuddannelser og -jobs, vi faktisk har i Esbjerg. Niels Chrestensen Hviid, rektor på Rybners STX

Slaver og blodtryk

Eleverne ser opslugte ud. Drenge som piger. En indviklet figur fuld af tal og bogstaver på tavlen ryster dem ikke, og heller ikke forklaringerne om binyrebarkhormon og spiralarterier, for de er vilde med biologi, og ugerne med forberedelser om svangerskabsforgiftning har gjort dem helt skarpe. Og fulde af spørgsmål.

Hvorfor får aber ikke svangerskabsforgiftning? Hvorfor er afroamerikanske kvinder i forhøjet risiko? Hvorfor hedder det svangerskabsforgiftning, når der ikke er tale om en reel forgiftning? Og er der noget med, at manden også kan være skyld i sygdommen?

Spørgsmålene vælter ned over Anne Cathrine Godtfredsen, og hun svarer glad. Nej, dyr kan ikke få svangerskabsforgiftning. Ja, det er egentlig forkert med betegnelsen "forgiftning", men i gamle dage troede man, der var tale om toksiner. Og nej, det er ikke evidens for, at manden kan forårsage svangerskabsforgiftning.

- Med hensyn til de afroamerikanske kvinder, så er den god nok. Man mener, at helt tilbage til dengang, hvor afrikanerne blev fragtet i både som slaver, var det kun kvinderne med det højeste blodtryk, der overlevede den barske tur. Derfor er der en tendens til, at afroamerikanske kvinder har et lidt højere blodtryk generelt, og derfor er de i større risiko for svangerskabsforgiftningen, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Så er det tid til en rundvisning, både på laboratoriet og på fødegangen. Bagefter er blandt andre 18-årige Sara Søe Nielsen blevet voldsomt smittet af sygehusverdenen:

- Det har været en virkelig fed dag. Det bliver meget virkelighedsnært, når de bruger de samme pipetter, som vi gør på gymnasiet, og vi fik lov at opleve en fiktiv fødsel. Jeg har lært så meget har virkelig lyst til at blive læge nu, siger hun.

Fødselslæge Anne Cathrine Godtfredsen fra Esbjerg vandt tidligere på året en million kroner til sin forskning i svangerskabsforgiftning i den store konkurrence "Et Sundere Syddanmark". - Men nu må I ikke sladre om de her ting til resten af verden. Det er helt unik forskning hvor Danmark gerne skal være forrest, sagde hun med et smil til eleverne. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce