Annonce
Læserbrev

Svar på Claus Fink Jørgensens læserbrev

Læserbrev: Jeg vil gerne indlede med, at jeg godt forstår de bekymringer, som Claus Fink Jørgensen fremstiller omkring at kunne vande markerne i Aabenraa Kommune. Jeg anerkender de udfordringer, der er med vandingstilladelserne. Blandt andet er der en sagspukkel, som jeg før har italesat, som vi gør vores absolut bedste for at løse, så det hele kommer til at gå let igennem.

Vi arbejder blandt andet med en lang række genbehandlinger efter den seneste vandplan og tørken sidste år. Udgangspunktet er, at der generelt set er ret meget vand i Aabenraa Kommune. Opgaven består i at fordele vandingstilladelserne rigtigt, så vi kan bruge ressourcerne bedst muligt uden at skade naturen. Og bare for at slå det helt fast: Alle med en gammel vandingstilladelse kan fortsætte med at vande, forudsat de har ansøgt om en ny tilladelse.

Det er også det budskab, Aabenraa Kommune har taget med til et godt og åbent møde med de fire store landbrugsorganisationer. I Aabenraa Kommune vil vi landbruget, og derfor er jeg også glad for, at der er plads til dialog og løsningsorienteret samarbejde – lad os fortsætte med det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce