Annonce
forside

Svar på Sarah Nørris debatindlæg

Læserbrev: Den 10. december kunne man læse, at byrådsmedlem, Sarah Nørris fra Enhedslisten, foreslår en genindførsel af dækningsaften i Esbjerg Kommune. Dette gør hun, som svar på et ønske fra Dansk Folkeparti om at afskaffe byggesagsgebyret i Esbjerg Kommune fra næste år.

Lad os gøre en ting, helt klart - dækningsafgiften bliver ikke genindført, så længe det Konservative Folkeparti har indflydelse i byrådet. Vi kommer ganske enkelt ikke til at stemme for en afgift, der gambler med esbjergensiske og regionale arbejdspladser. Man skal huske på, at virksomhederne i vores kommune ikke kun konkurrerer med andre virksomheder i Danmark, men også for nogles vedkommende i Europa, for slet ikke at tale om hele verden. Vi har de seneste par år set, at flere større virksomheder, har valgt at etablere sig i Esbjerg Kommune og det skal vi absolut ikke sætte over styr, med en genindførsel af dækningsafgiften. Dertil kommer risikoen for at jage nogle af de virksomheder bort, der allerede har etableret sig indenfor kommunens grænser.Vi har brug for et stærkt og sundt erhvervsliv i Esbjerg Kommune, derfor bliver det, fra konservativ side, et klart nej til genindførsel af dækningsafgiften.

Vi ser i øvrigt positivt på en afskaffelse af byggesagsgebyret, men det er klart, at det skal gøres uden belastning og med respekt for kommunens fremadrettede budget. En af måderne, hvorpå vi kunne finde de cirka 3,8 millioner kroner, som det koster at afskaffe byggesagsgebyret, er eksempelvis ved at udlicitere endnu flere offentlige opgaver.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce