Annonce
Billund

Svar til Andreas Feldthaus Nielsen

Det er ikke en politisk beslutning, at ledere på kommunens plejecentre skulle have udbetalt en bonus, forklarer kommunaldirektøren. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce

Læserbrev: Læserbrevet af Andreas Feldthaus Nielsen, bragt på jv.dk den 29. oktober, giver anledning til følgende præcisering:

I Billund Kommune fastsættes lønnen alene af ledelsen under hensyntagen til overenskomster og lokal løndannelse. Der er således ikke tale om en politisk beslutning, men alene en ledelsesmæssig vurdering. En gang om året forhandles der løn, hvor der tages stilling til, hvorledes de lokale lønmidler skal fordeles. Vi har heldigvis rigtig mange overordentligt dygtige medarbejdere i Billund Kommune, der fortjener en anerkendelse, men det er naturligvis på baggrund af en samlet prioritering af de relativt knappe midler.

Under den helt ekstraordinære situation, der har været under covid-19-krisen, har vores lokale ledere haft ekstremt mange arbejdstimer på alle tider af døgnet – også mange flere arbejdstimer, end hvad vi som arbejdsgiver sædvanligvis kan tillade os at forvente af en ansat på en ledelseskontrakt. Det har vi valgt at honorere med et engangstillæg. Den fornemme indsats under covid-19-krisen vil ligeledes indgå som et kriterie i de årlige lønforhandlinger med medarbejderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce