Annonce
Billund

Svar til Heidi Nielsen: Velfærdsdagsordenen tilhører også Venstre

Velfærdsdagsordenen tilhører også Venstre, skriver Stephanie Storbank. Arkivfoto: André Thorup.
Annonce

Læserbrev: Velfærdsdagsordenen tilhører også Venstre. At Heidi Alberthe Nielsen mener anderledes, må bero på uvidenhed. Bevares, der står ikke specifikt bedre normeringer i Venstres valgprogram, da Venstres fokus først og fremmest ligger på forbedring af kvalitet fremfor kvantitet, hvorfor andelen af uddannede pædagogiske medarbejdere i Billund Kommunes dagtilbud ligger helt i top, hvilket i høj grad er takket være Venstre. Venstre fokuserer på at sikre bedst mulig velfærd for pengene og har investeret mange penge i øget velfærd de senere år samtidig med, at Venstre har været garant for at sikre en god økonomi ved f.eks. at betale gælden af, så kommunen sparer renteudgifter og har råd til at opretholde god velfærd også i fremtiden.

At Venstres er garant for god velfærd understreges af, at der i forrige byrådsperiode, hvor Venstre sad på flertallet, blev lavet budgetforlig med serviceforbedringer til både børn og ældre på mere end 100 millioner kroner. Men kommunen er ikke et JA-kontor. Det er kommunalpolitikernes opgave at prioritere, skære fra og sige NEJ for at sikre ressourcer til nye løsnings- og velfærdsmodeller samt sikre, at tilstrækkelige ressourcer prioriteres til at indfri kommunens visioner og målsætninger. Vi kan ikke alt på en gang - og prøver vi, så lykkes vi ikke i tilstrækkelig grad med noget.

Så lad os arbejde konstruktivt sammen mod vores fælles mål på tværs af politiske partier. Vi ønsker alle det bedste for Billund Kommune og har alle forskellige løsningsforslag at byde ind med. Venstre deler gerne æren for udviklingen i Billund Kommune med øvrige partier og inkluderer disse i beslutningerne, selv når Venstre på egen hånd har flertallet i byrådet. For Venstre har stor respekt for at varetage ALLE borgernes interesser.

Jeg tror på, at vi skaber de bedste løsninger for hele Billund Kommune igennem et bredest muligt samarbejde i byrådet. Så stem trygt på Venstre til byrådsvalget. Velfærdsdagsorden tilhører nemlig Venstre i lige så høj grad som de øvrige partier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce