Annonce
Tønder

Sved og ømme lægge for friplejehjemmet

Den trehjulede cykel blev blandt andet kørt af pedel Ole Schmidt og beboer på Møllevangen Ragnhild Hansen.Foto: Tobias Heegaard

Tirsdag aften var der cykelløb i Agerskov. 26 ryttere cyklede igennem i en time for at samle penge ind til Friplejehjem Møllevangen.

Agerskov: Der blev klappet og råbt højt, hver gang de 25 cykler med 26 ryttere kom forbi på den 700 meter lange runde i Agerskov. De kørte alle sammen for at samle penge ind til friplejehjemmet Møllevangen. Løbet varede en time og rytterne havde selv fundet sponsorer, der ville donere penge, alt efter hvor mange omgange de kørte.

En trehjulet cykel med to pladser var blandt deltagerne. På denne kørte på skift lederen Ruth Nørgaard og pedellen Ole Schmidt fra plejehjemmet sammen med to beboere fra plejehjemmet. En af dem var 86-årige Ragnhild Hansen, der var med på de første par omgange.

- Det var rigtig hårdt, så jeg kunne ikke holde til så meget, men det var rigtig sjovt, sagde hun efterfølgende.

Annonce

Det er helt fantastisk, at vi kan samle så mange. Det viser bare, at der er stor opbakning og masser af støtte til projektet.

Anne Egsgaard, bestyrelsesformand Friplejehjemmet Møllevangen
Publikum gav deres til, at rytterne kunne nå flere omgange og dermed give flere penge til indsamlingen.Foto: Tobias Heegaard

Masser af støtte

Inden cykelløbet startede klokken 19 havde 400 været til fællesspisningen i hallen. Derefter gik det ud på vejen, hvor der skulle heppes på rytterne. Bestyrelsesformanden for friplejehjemmet, Anne Egsgaard, var meget glad for det store fremmøde.

- Det er helt fantastisk, at vi kan samle så mange. Det viser bare, at der er stor opbakning og masser af støtte til projektet, sagde hun.

Inden tirsdagens løb var der samlet 950.000 kroner ind til friplejehjemmet. Ifølge købsaftalen med kommunen skal de stille med otte millioner kroner den første august, hvoraf de kan låne størstedelen.

Den trehjulede cykel skiftede ud undervejs i løbet, så lederen af plejehjemmet Ruth Nørgaard kom ud at cykle med en beboer.Foto: Tobias Heegaard

Kan selv ende der

En af de der stillede til start var Ole Thøisen fra Branderup. Han havde forinden samlet 7250 kroner sammen, så der ikke var det store behov for at køre mange opgange. Alligevel kørte han dog 38 omgange.

- Jeg blev opfordret til det af en kammerat, der mente, at der skulle være en fra Branderup med. Og så kan det jo være jeg selv skal derover en dag, sagde han inden løbet.

Den helt store bidragsyder til tirsdagens indsamling blev den trehjulet cykel fra plejehjemmet, der endte med at køre 81.000 kroner ind. I alt fik cykelløbet kørt 252.801 kroner ind til Møllevangen. Dertil kommer salget af mad og drikkevarer og den store fællesspisning inden løbet. Det var meget tilfredsstillende for bestyrelsesformanden.

- Inden havde vi snakket om, at 200.000 kroner kunne være godt, så det tal viser jo bare, at det har været en rigtig god fest, sagde Anne Egsgaard efterfølgende.

Inden løbet var der fællesspisning i hallen inden rytterne gjorde sig klar til start.Foto: Tobias Heegaard
De mange fremmødte gjorde alt for at hjælpe rytterne på ruten.Foto: Tobias Heegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce