Annonce
Sønderborg

Svejk i Anden Verdenskrig

Der var masser af roser fra anmelderen til forestillingen "Svejk i Anden Verdenskrig" på Sønderborg Teater. PR-foto
Teaterforestilling af Teateret Møllen i Sønderborg Teater tirsdag 5. november.

Sønderborg: Vi befinder os på værtshuset "Bægeret" i Prag under anden verdenskrig. Kulisserne er slidte, lidt lurvede og man fornemmer krigen blot ud fra dette kig ind i værtshuset. Som tilskuer suges man ind i denne krigsstemning, og der bliver man til stykket er slut. Forestillingens absolutte hovedperson, Svejk, bliver spillet med stor nerve og indlevelsesevne af Ole Sørensen, men de øvrige medvirkende; Klaus Andersen, Uta Motz, Sara Line Møller Olsen og Thomas Jacob C. Rønne, giver ham et vidunderligt engageret medspil i de mange roller de smutter ud og ind af.

Det er et stykke, der i den grad har sammenhæng og er vedkommende fra først til sidst. Sceneovergangene er næsten umærkelige, der skal omrangeres ganske lidt på de liggende skabe og stole, så er vi ud over værtshuset til forhør på Gestapos hovedkvarter, i skoven, i fængsel for til sidst at ende på de russiske stepper nær Stalingrad. Krydsklippene mellem værtshus og stepperne til slut er helt fantastiske. Gitte Kaths bearbejdelse er fornem, og genbruget af kulisser er både genial og lige i tidens trend.

Titel og hovedperson er identiske, og hvem er han denne Svejk? Han er først og fremmest mangefacetteret. Han har et formidabelt snakketøj, der som regel redder ham ud af problemerne, som han har en ulyksalig evne til at dumpe ned i. Vi er ikke i tvivl om hans modvilje mod tyskerne, men man må jo snakke dem efter munden. Han ser deres behov for spytslikkeri, deres hykleri og brutalitet, men aner også, at de er små mennesker. Svejk er inkarnationen af den jævne mand, der må klare sig, som han bedst kan i et hysterisk og vanvittigt overherredømme.

Som sagt kan han snakke, denne hundehandler fra Prag, der elsker sit øl og sit stamværtshus. Han er også udstyret med en vidunderlig humor, hvor han legende let afslører overmagten og dens tåbelige håndlangere. Snu og durkdreven som han er, evner han de dobbeltbundede replikker, som de tyske magthavere havde så svært ved at forstå. Eksempelvis, da han om hunde siger, at de blandede racer er de kloge, mens de racerene er de fine, så dem vil folk helst have.

Polisk er han i højeste grad, da han i forbindelse om rygterne om attentatet på Adolf Hitler spørger: "Hvad for en Adolf?" Dybt fornærmende for fjenden, og dybt morsomt for vennerne i værtshuset. Men det bliver jo også hans skarpe tunge og hurtige replikker, der bliver hans ulykke. Han bliver afhørt, går fri mod at han skal skaffe den hund kommandanten ønsker sig. Efterhånden som handlingen skrider frem, bliver den mere og mere farceagtig, og var der ikke lige denne dødsens alvorlige krig, ville vi le højt og inderligt over dette absurde teater, hvor en gammel mand, krøblinge og unge drenge slæbes i uniform for at kæmpe i en håbløs krig udtænkt af en sindssyg despot.

Og vi ler mange gange, fordi det er så morsomt, at vi kan ikke lade være. Inden han sendes til fronten, har vi en herlig fængselsscene, hvor de indsatte gør tykt grin med nazismen og Hitler, for sådan er krig også: Tryk avler modtryk, man synger smædesange, det er morsomt, men alvoren lurer, for vi aner, hvor det bærer hen. Svejk kommer til de russiske stepper for at deltage i krigen. En krig han er ganske uinteresseret i og uegnet til. Da er det stykket slutter med disse fantastiske krydsklip mellem de tilbageblevne på Bægeret, der tænker på ham og fint fortolker hans situation og Svejk, der fryser og hallucinerer og bukker under, for ingen kom godt fra mødet med den russiske vinter.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på dengang i 1968, da jeg i 2.g var i Berlin. Vi var om aftenen i Østberlin på Deutsches Theater og så "Mutter Courage" også af Bertolt Brecht med Kurt Weills musik, og ind imellem var der mindelser om den musik, men sange og musik i Svejk i Anden Verdenskrig var mere muntre. De understregede det løsslupne, det satiriske og det farlige, og hvor jeg nød oplevelsen af disse skuespillere, der også kunne spille og synge. Ind imellem havde vi et helt orkester. Hvor var det et gennemmusikalsk og helstøbt stykke.

Det er en værdig måde at fejre sit 40-års skuespillerjubilæum på. Tillykke Ole Sørensen. Jeg ved, du er autodidakt, men du kan det hele, for du spiller med nerve og indlevelse, uanset om det er for børn, unge eller som i denne aften for det grå guld.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce