Annonce
Aabenraa

Svend fik de sidste dåseøl med over grænsen

Svend Villadsen fra Kruså nåede at grænsehandle to gange mandag morgen. Foto: Henrik Durr
Siden mandag morgen er der kontrol ved både den danske og tyske grænse, og det rammer grænsehandlen.

Kruså: Præcis klokken 8.00 mandag morgen begyndte tysk politi en omfattende kontrol af de bilister, der skal ind i Tyskland. Dermed har nabolandet syd for grænsen valgt samme fremgangsmåde som Danmark, der lukkede grænserne ned lørdag ved middagstid.

Tyskland oplyste søndag, at man blandt andet vil lukke grænsen til Danmark i kampen mod coronavirussen, og den information fangede Svend Villadsen fra Kruså også. Det betød, at han fik travlt mandag morgen, for lageret med dåseøl trængte til en opgradering.

- Jeg nåede over grænsen to gange mandag morgen og fik øl. Grænsesupermarkedet Calle åbner jo allerede klokken 7.00, siger Svend Villadsen, der kørte over grænsen på sin knallert, og det var derfor begrænset, hvor mange rammer øl han kunne have med ad gangen.

Om det er nok, tør han ikke spå om.

- Jeg ved jo ikke, hvor længe det bliver ved. Men efter klokken 8.00 forventer jeg ikke at kunne komme over grænsen for at grænsehandle. Tysk politi er jo i fuld gang med at etablere en grænsekontrol, siger Svend Villadsen.

Annonce

Jeg nåede over grænsen to gange mandag morgen.

Svend Villadsen, Kruså

Masser af grænsependlere

Få minutter senere var den tyske grænsekontrol en kendsgerning, men en betjent fra Forbundspolitiet erkendte, at man lige skulle vænne sig til situationen, og at det nok ville blive lidt kaotisk i starten.

En anden tysk betjent kunne da heller ikke svare på, om man fra tysk side vil lukke danskere ind, der skal grænsehandle, eller om de vil blive afvist.

I løbet af formiddagen kunne myndighederne dog slå fast, at det ikke bliver anset som et anerkendelsesværdigt formål at grænsehandle, og dermed er der sat en foreløbig stopper for det.

Samtidig med at den tyske grænsekontrol blev effektueret ved grænseovergangen i Kruså, havde masser af danske betjente travlt med at kontrollere de bilister, der ønskede at komme ind i Danmark. Det drejede sig især om tyske grænsependlere, der bor i Tyskland, men arbejder i Danmark.

Dem er der mange af, og alene i ældreplejen i Aabenraa Kommune er der ansat omkring 120 grænsependlere. De skulle alle dokumentere, at de har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark.

Det betød, at der opstod en pæn men ikke voldsom kø mandag morgen, og der er uden tvivl nogen, der ikke er kommet rettidigt på arbejde. Alligevel tog bilisterne det pænt.

- Det tager det fint, selv om der nok er nogle, der kommer for sent på arbejde, men det er der jo ikke noget af gøre ved, siger en dansk politibetjent.

Klokken 8.00 mandag morgen blev grænsen til Tyskland også lukket ned. Foto: Henrik Dürr
Tyske grænsependlere skulle dokumentere, at de har et anderkendelsesværdigt formål i Danmark. Det skabte kø ved grænsen i Kruså. Foto: Claus Thorsted
Der er sat ekstra mandskab ind til den massive kontrol ved grænsen. Foto: Claus Thorsted
Cyklister bliver naturligvis også kontrolleret. Foto: Claus Thorsted
Alle bliver kontrolleret ved grænsen i Kruså. Foto: Claus Thorsted
Der var travlt ved grænseovergangen i Kruså mandag morgen. Foto: Claus Thorsted
Der var travlt ved grænseovergangen i Kruså mandag morgen. Foto: Claus Thorsted
Busserne blev også tjekket grundigt. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce