Annonce
Tarm

Svend på 80 år og Hjørdis på 79 byttede Nordsjælland ud med Skjern: Det er helt fantastisk

Foruden information fik Hjørdis Anne Nielsen og Svend Nielsen også en godtepose med hjem fra torsdagens velkomstcafé. Foto: Jørgen Kirk
Ægteparret Svend og Hjørdis Anne Nielsen dukkede op, da Skjern holdt sin første velkomstcafé. Tilflytterne kalder byens måde at tage imod helt fortræffelig.

SKJERN: Fire børnebørn i alderen fem til 12 år har lokket pensionisterne Svend og Hjørdis Anne Nielsen fra Græsted i Nordsjælland til Skjern.

Ægteparret havde boet 50 år i Nordsjælland, men allerede efter tre måneder i Skjern føler de sig nu mere end godt tilpas i Vestjylland.

- Vi er overraskede over, hvordan vi er faldet til her. Vi er glade for skiftet og føler os næsten allerede hjemme, siger 80-årige Svend Nielsen.

Annonce

Vi vægter, tilflytterne skal føle, de bliver lyttet til. Vi vil hjælpe deltagerne til at finde nogle netværk, som rammer deres interesse og alder.

Mette Christensen, tilflytterguide, Skjern

Tilflyttere roser velkomst

Ikke alene er ægteparret kommet tættere på fire børnebørn i Skjern samt tre sønner i Skjern, Silkeborg og Aarhus, de er også kommet til et område, som aktivt siger velkommen til tilflyttere.

Tidligere har Hjørdis Anne Nielsen og Svend Nielsen fået en rundtur i Aktivitetscenter Skjern og haft besøg af naboen, som er velkomstambassadør.

Torsdag drog tilflytterne så til velkomstcafé i Røde Kors’ mødelokale på stationen i Skjern. Her fandt Svend ud af, at hvis man har betalt for medlemskab af Aktivitetscenter Skjern, betaler man ikke ekstra for at bruge fitnesscentret, mens Hjørdis fik navnet på en vandregruppe, hun kan gå stavgang med.

Velkomstcaféen var med til at understrege det indtryk, de to allerede havde fået af egnen; her hjælper man hinanden og bruger tid på at interessere sig for andre mennesker.

- Vi er blevet taget helt fortræffeligt imod. Det er helt fantastisk. Sådan en måde ville det ikke foregå, hvis man flyttede derop, hvor vi kommer fra. Der er man mere reserverede og sig selv nok. Sådan er mentaliteten. Så jeg må sige, jeg synes, vi er blevet taget meget, meget flot imod af kommunen og det hele, siger Svend Nielsen.

Caféer i fem lokale byer

Arrangementer som velkomstcaféen har da også til formål at få tilflyttere til at falde hurtigere til. For hvis tilflytterne ikke hurtigt føler sig hjemme, stiger risikoen for, at de flytter væk igen. Derfor er det vigtigt, deltagerne til velkomstcaféerne både kan få information og netværk med hjem, mener tilflytterguide i Skjern Mette Christensen, som også er bychef.

- Vi vægter, tilflytterne skal føle, de bliver lyttet til. Vi vil hjælpe deltagerne til at finde nogle netværk, som rammer deres interesse og alder, siger hun.

Torsdagens velkomstcafé er den første i Skjern i år. Året ud holder man én café per måned. Det samme sker i Tarm, Ringkøbing, Videbæk og Hvide Sande.

Her finder du velkomstcaféer i din by

Skjern: Caféerne foregår den første torsdag i måneden. Møderne finder sted i Røde Kors’ mødelokaler på Skjern Banegård.
Ringkøbing: Sidste torsdag i måneden i Ringkøbing-Skjern Medborgerhus.
Tarm: Anden mandag hver måned i Tarm Idrætscenter.
Videbæk: Første mandag i måneden Videbæk Idræts- og Fritidscenter.
Hvide Sande: Sidste torsdag i måneden frem til november.
Tilflytterguide Mette Christensen var en af flere fra Skjern og omegn, som torsdag bød velkommen til området. Foto: Jørgen Kirk
Caféens gæster spændte fra spædbørn til de gråhårede. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce