Annonce
Udland

Svensk politi finder mand i lejlighed tre år efter hans død

Radioen kørte stadigvæk i en lejlighed i Stockholm, hvor en mand døde for over tre år siden.

Svensk politi har i en lejlighed i Sveriges hovedstad, Stockholm, fundet en mand, der menes at have været død i omkring tre år.

Det skriver Viktor Adolphson fra politiet i Södermalm i Stockholm på Twitter.

- I går (mandag, red.) fandt en politipatrulje en mand i en lejlighed. At dømme ud fra post og aviser har han været død i over tre år, skriver han.

- En nabo gav besked om, at han ikke var blevet set længe, lyder det.

Han tilføjer til det svenske medie SVT, at maden i køleskabet og mandens kalender tyder på, at han har været død i omkring tre år.

Han siger desuden, at manden tidligere har været gennem sygdomsforløb.

- Personen er formentlig død hurtigt. Radioen var stadig tændt. Den har stået tændt i tre år, siger Viktor Adolphson til SVT.

Det er usædvanligt, at der går så lang tid, før døde personer bliver fundet.

- Men det sker. Oftest så bliver den døde fundet tidligere, når personen ikke dukker op til et møde eller er savnet af pårørende, siger Viktor Adolphson.

Politiet mistænker ikke, at der er sket en forbrydelse.

- Vi vurderer, at der er tale om et naturligt dødsfald. Nu går vi gennem lejligheden, og vi leder efter pårørende. Der skal også foretages en retsmedicinsk undersøgelse, siger Viktor Adolphson til SVT.

Det fremgår ikke af politiets oplysninger, hvor gammel manden var, eller hvilken nationalitet han havde.

/ritzau/

Annonce
SVT''s nyhed om mand fundet død i lejlighed efter tre år
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];