Annonce
Kultur

Svenske bands melder afbud til Fuzztival

Bo Sejer (tv.) og Thomas Bonde Sørensen har måttet finde erstatninger for de to svenske bands Vokonis og Besvärjelsen til dette års udgave af Esbjerg Fuzztival. Arkivfoto: Mark Michael Hede

Esbjerg: Når Esbjerg Fuzztival efter planen går i luften den 21. og 22. maj på Tobakken, bliver det uden to af de ellers annoncerede bands.

Der er nemlig indløbet afbud fra både Vokonis og Besvärjelsen, der begge har hjemme i Sverige, oplyser arrangørerne af festivalen, Bo Sejer og Michael Bonde Sørensen.

De lover dog samtidig, at der kommer to andre bands på plakaten, og at der bliver tale om "hårdtslående" erstatninger, men at de ikke kan offentliggøres endnu.

Annonce

Det er det svenske band Monolord, der er udset til at være hovednavn på årets festival, hvor der oprindeligt var 13 bands på på plakaten til de to dages hyldest til den skramlede guitarrock.

Sidste år blev Esbjerg Fuzztival som en af de ganske få musikfestivaler i hele verden gennemført. Det skete med siddende publikum og mundbind på Tobakken i Esbjerg, men det krævede en flytning fra den oprindelige weekend i maj til weekenden den 31. juli og 1. august.

Arrangørerne forventer lignende restriktioner til årets festival.

Ifølge genåbningsplanen for Danmark åbner spillesteder igen den 6. maj. /jeo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce