Annonce
Udland

Svenske marinarkæologer finder to orlogsskibe fra 1600-tallet

10500 Jimmy Hansson/Ritzau Scanpix

Et af de fundne krigsskibe kan være et søsterskib til det berømte svenske orlogsskib "Vasa".

Svenske marinarkæologer har fundet vragene af to orlogsskibe fra 1600-tallet nær Stockholm.

Arkæologer og historikere mener, at et af de fundne krigsskibe er en del af det berømte svenske orlogsskib "Vasas" tre søsterskibe.

- Målene stemmer overens, siger marinarkæologen Jim Hansson.

Forskerne har koncentreret dykninger til et område ud for Vaxholm, hvor man ved, at flere skibe blev sænket for at beskytte Stockholms indløb mod fjender.

Dykningerne blev gennemført over tre dage og blev afsluttet torsdag.

Det siger marinarkælogerne, som holdt pressemøde om fundene i Stockholm fredag.

- Pludselig kom vi frem til en stor væg af sort egetræ, som rejste sig fem eller seks meter fra havbunden, siger Jim Hansson om fundet af det første skib.

I en linje med det første skib blev der fundet rester af et andet skib fra 1600-tallet. Dette fartøjer er om muligt større.

Dimensionerne på fartøjerne får forskerne til at tro, at skibet er søsterfartøj til regalskibet "Vasa" - et af de største og fornemste skibe i den svenske flåde.

Foruden "Vasa" blev også skibene "Äpplet" bygget i 1629, "Kronan" i 1632 og "Scepter" i 1636.

Forskere undrer sig over, at skibene ikke er fundet tidligere. Man har længe vidst, at der var sænket fartøjer ved Vaxholm.

Der findes endda bevarede dokumenter, som viser, at man planlagde at stille to vrag oven på hinanden på havbunden.

En marinearkæolog påpeger, at området er vanskeligt at dykke i, og at der er strøm. Desuden har der været forbud mod at dykke i området i lang tid.

Der skal nu foretages analyser af de fundne vrag, hvorved det kan påvises om der er tale om et søsterskib til "Vasa" eller ej.

- Forskerne vil blandt andet undersøge træets årringe, siger Jim Hansson.

Det var den svenske kong Gustav II Adolf, der bestilte skibet, der blev bygget i Stockholm i 1626-28.

Det var bygget til at være det mest imponerende i verden, men det sank efter få minutter på sin jomfrurejse i august 1628.

"Vasa" blev hævet i april 1961 efter 333 år på bunden ud for Stockholms havn, hvorefter der blev indledt et omfattende restaureringsarbejde inden åbningen af Vasamuseet.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce