Annonce
Nordtyskland

Svenske nattog skaber debat syd for grænsen

Skal stoppe her: Svenske planer om at starte en rute med nattog fra Malmö til Köln modtages med stor interesse i Slesvig-Holsten. Der arbejdes på, at toget også gør holdt i Flensborg og Neumünster. Arkivfoto: Lars Salomonsen.
Grøn EU-parlamentariker fra Flensborg og den slesvig-holstenske trafikminister beskylder gensidigt hinanden for at sove i timen og forpasse de muligheder, et nattog mellem Malmö og Köln kan give syd for grænsen.

FLENSBORG: Svenske planer om nattog fra Malmø til Köln får den grønne EU-parlamentariker Rasmus Andresen fra Flensborg på banen. Han satser nu på, at det svenske nattog også gør holdt i Flensborg og Neumünster.

- På den måde kan turister og forretningsfolk bedre nå til Slesvig-Holsten. Samtidig er togene et miljøvenligt alternativ til flyrejser, siger Rasmus Andresen.

Han spiller bolden videre til forbundsregeringen og til trafikministeren i Kiel.

- Forbundsregeringen og Slesvig-Holstens trafikminister Bernd Buchholz skal vågne op og komme ind i debatten om nattog i Europa. Lande som Sverige og Østrig presser på, siger han, og henviser til Deutsche Bahn, der droppede nattog i 2016.

Sidenhen har det østrigske trafikselskab ÖBB overtaget nogle af ruterne i Tyskland.

Annonce

Nej til transit

- Det svenske initiativ med nye nattogforbindelser i Europa, er helt rigtigt. Bernd Buchholz burde hurtigt gå i dialog med sine svenske kollega. Slesvig-Holsten må ikke ende som transitland, fastslår Rasmus Andresen.

Slesvig-Holstens trafikminister, Bernd Buchholz, afviser kritikken fra EU-politikeren.

- Jeg er overrasket over Rasmus Andresens udmelding. Åbenbart ved han ikke, at det i Tyskland, modsat for eksempel Sverige eller England, ikke er delstatens opgave at bestille eller organisere nattog eller langdistanceforbindelser, siger Bernd Buchholz og sender stikpillen tilbage til Rasmus Andresen.

- Udmeldingen viser, at det er ham, der burde vågne op i debatten, fastslår Buchholz.

Han fortæller desuden, at trafikministeriet allerede ser på sagen.

- Hvis trafikmyndighederne i Sverige beslutter at starte nattog på ruten Malmø-Köln, er vi selvfølgelig meget interesseret i, at det stopper i Flensborg og/eller Neumünster, siger han.

- Men man skal selvsagt også se på køreplanen. Et stop i Neumünster klokken tre om natten med rene sovevogne giver ingen mening, mener Bernd Buchholz.

Er i kontakt

Han tilføjer, at eksperter fra det slesvig-holstenske trafikselskab NAH.SH allerede er i kontakt med trafikmyndighederne i Sverige.

Nattoget til Köln bliver tidligst bliver en realitet om to til tre år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce