Annonce
Sport

Svenske spillere krydser fingre for dansk EM-fiasko

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Svenske spillere vil hellere møde Ungarn end Danmark i mellemrunden ved EM, men tror, at Danmark går videre.

Det vil være godt for Sveriges chancer ved EM i håndbold, hvis Danmark ryger ud af turneringen inden mellemrunden.

Det siger flere af de svenske spillere til avisen Expressen inden onsdagens afgørende kampe i Danmarks gruppe.

- Jeg siger ikke, at jeg ikke vil have dem med, men på papiret vil det være bedre, hvis de ikke kommer med, siger den svenske målmand Mikael Appelgren.

Han tror dog, at Danmark formår at spille sig videre.

- Min mavefornemmelse siger mig, at de nok skal klare det. De har så meget kvalitet på holdet, som de endnu ikke har vist.

Holdkammeraten Andreas Nilsson er mere forsigtig, men erkender, at han hellere vil møde Ungarn end Danmark i mellemrunden.

- Ungarn er heller ikke så sjove at møde, men jeg tror faktisk, at jeg hellere vil møde Ungarn end Danmark, siger han.

Den svenske slutrundedebutant Jack Thurin er derimod helt klar i mælet.

- Selvfølgelig vil det være godt, hvis Danmark ryger ud, siger han.

Såfremt Ungarn får point i holdets sidste kamp mod Island er alt håb ude for Danmark, som senere onsdag aften møder Rusland.

Taber Ungarn derimod, kan Danmark gå videre med en sejr over Rusland.

Svenske Jim Gottfridsson er ikke i tvivl om, hvem han helst vil møde i mellemrunden, som Sverige kvalificerede sig til tirsdag.

- Jeg tror, at uanset hvilken Einstein du spørger i verden, er det bedre for os at have Ungarn. I teorien er det et dårligere hold. Men jeg er helt sikker på, at det alligevel bliver Danmark. De skal nok løse opgaven, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce