Annonce
Indland

Svensker varetægtsfængslet i sag om dobbelt bandedrab

Mathias øgendal/Ritzau Scanpix
Tre personer er nu fængslet i forbindelse med dobbeltdrab i Herlev. En fjerde ventes udleveret fra Sverige.

En ung mand bliver tirsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Glostrup i sagen om drabene på to svenskere i Herlev, oplyser retten i en mail.

Manden blev forleden anholdt i Sverige, og udleveringen er nu blevet effektueret. Det er uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

I alt fire personer er i enten dansk eller svensk politis varetægt. Tre personer blev anholdt i Sverige, og med tirsdagens retsmøde er nu to af dem blevet udleveret. Den tredje mangler fortsat at blive udleveret.

Den fjerde sigtet i sagen er tidligere blevet anholdt i Aarhus.

Det var den 25. juni, at tre mænd blev angrebet med skud i Sennepshaven i Herlev. To af dem blev dræbt i angrebet.

Gerningsmændene flygtede i en bil - en Audi - der blev fundet brændt af i Nærum i Nordsjælland. I bilen fandt politiet en automatriffel af typen AK-47 og en pistol.

Meget tyder på, at dobbeltdrabet i Herlev udspringer af en bandekonflikt på den anden side af Øresund.

De dræbte var henholdsvis 21 og 23 år - begge svenskere. Ifølge den svenske avis Expressen kom de fra Stockholm-forstæderne Rinkeby og Tensta. Den ældste var ifølge avisen en ledende figur i banden Shottaz.

Banden ligger i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen.

Få dage efter drabene i Herlev blev en 21-årig mand anholdt i Aarhus under en større politiaktion i Bispehaven. Ifølge Expressen er manden en ledende skikkelse i Dödspatrullen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Jule-gåtur på diget

Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce