Annonce
Esbjerg

Svenskerens død er næsten afværget

Siden stormen Bodil i 2013 har Svenskerbroen været farlig at færdes på. Foto: Anders Græsbøll Buch

Det er lige godt to år siden, at frivillige ildsjæle stod blokadevagter ved Svenskerbroen for at undgå, at Fanø Kommune rev den historiske anløbsbro ned. Siden da har en forening arbejdet på at få reetableret broen, og man er godt på vej.

Fanø: Det var en tidlig morgen den 4. juli 2016. Nogle ildsjæle havde taget opstilling fra tidlig morgen på pladsen foran Svenskerbroen ved lystbådehavnen i Nordby. De havde fået nys om, at Fanø Kommune ville rive broen ned uden orientering.

Beslutningen var taget på et møde i Erhvervs-, natur- og teknikudvalget et par måneder inden, uden at en dato var meldt ud for hvornår. Grunden til nedrivningen af den historiske anløbsbro Svenskeren var, at den var farlig at færdes på, efter at stormen Bodil i 2013 havde revet topstykket af broen.

Et par ildsjæle fra øen ville det dog anderledes. Deres forehavende lykkedes, entreprenøren måtte køre forgæves, og det blev besluttet at udskyde nedrivningen.

- Det ville være synd at fjerne broen. En stor del af vores kulturarv på Fanø hænger sammen med skibsværftstiden fra 1800-tallet. Det er en del af vores historie og DNA, og broen er det eneste, der er tilbage fra den tid, siger Herdis Enggaard Poulsen, formand for Bevar Svenskeren.

Annonce

Svenskerbroen

Svenskeren er en gammel læmole og anløbsbro, der kaster sig ud i vandet fra Fanø over mod Esbjerg ved lystbådehavnen. Oprindelige tegninger er dateret tilbage til 1884. Broen har fået navnet, fordi man brugte tømmeret fra en svensk skonnert, der forliste ud for Fanø.Foreningen Bevar Svenskeren har omkring 130 medlemmer.

Broen kaster sig ud i havet over mod Esbjerg ikke langt fra færgelejet. Foto: Anders Græsbøll Buch

Projekt godkendt i udvalg

Siden dannedes en frivillig forening, "Bevar Svenskeren", og de frivillige har siden arbejdet for at få renoveret broen. De er nu kommet så langt, at der er lavet tegninger og planer over arbejdet, og en pæn portion af pengene til projektet er fundet. Projektaftalen er samtidig godkendt af Erhvervs-, natur- og teknikudvalget ved dets møde den 25. juni og skal nu blot endeligt godkendes af byrådet den 20. august.

Projektaftalen betyder, at foreningen står for genopbygningen, men med Fanø Kommune som ejer og bygherre, ligesom Fanø Kommune efter genopførslen skal stå for vedligehold af broen. Et vedligehold, som begrænser sig til omkring 3-5.000 kroner hvert sjette til ottende år.

Broen er fra 1884, og det ved man, da originale tegninger af broen fra 1884 dukkede op på Nordby Sognearkiv i slutningen af 2016. Broen er blevet brugt af mindre skibe, der kunne lægge til og losse fisk og hø og andet af og på.

Navn stammer fra svensk skib

Navnet har broen og området fået efter en svensk skonnert, der sank ud for Fanø, og tømmeret fra skibet er brugt til at lave broen.

- Det har samtidig været en badebro og et sted, hvor de lokale drenge har lært at padle, og hvor de gamle sømænd holdt til og fik de seneste nyheder og rygter fra havet, siger Herdis Enggaard Poulsen.

Hvis byrådet giver sin endelige velsignelse den 20. august, håber foreningen, at broen kan stå færdig i foråret 2019. Der mangler stadig omkring 150.000-200.000 kroner, men Herdis Enggaard Poulsen er fortrøstningsfuld.

- Vi har haft et godt samarbejde med kommunen omkring projektet. Vi kæmper fortsat for, at der ikke skal være kø-opmagasinering til færgen lige ved broen, men at der måske kan blive et grønt område. Det betyder også meget for fondene, siger Herdis Enggaard Poulsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce