Annonce
Sønderborg

Svenstrup skal igen finde ny præst

Maiko Miyamoto har været præst i Svenstrup siden 2017. Nu rejser hun videre til Aalborg. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Maiko Miyamoto har fået nyt job i Aalborg, så nu skal menighedsrådet på jagt efter hendes afløser.
Annonce

Svenstrup: I 2016 søgte Sønderborg Provsti og menighedsrådet i Svenstrup flere gange forgæves efter en ny præst, da den daværende Mai-Britt Knudsen rejste. Først efter et genopslag lykkedes det at få stillingen besat.

Nu skal menighedsrådet i gang igen, for Maiko Barbara Cordelia Miyamoto, som siden blev ansat, har sagt sin stilling op. Hendes sidste gudstjeneste i Svenstrup bliver 2. august, hvorefter hun holder to ugers ferie. Fra 15. august er hun væk.

- Jeg skal være sognepræst i Nørretranders Sogn ved Aalborg Øst, fortæller hun.

Det ærgrer Leo Vindahl Olsen, formand for Svenstrup Menighedsråd:

- Det kunne være dejligt, hvis stavnsbåndet stadig var gældende. Det ville gøre tingene noget lettere, siger han i spøg og tilføjer:

- I gamle dage havde man en præst gennem en menneskealder, men sådan er det ikke længere. Hverken her eller andre steder. Vi har været glade for Maiko og ville gerne have beholdt hende.

Leo Vindahl Olsen forventer, at en ny præst tidligst er fundet sidst på året.

Præstegerningen i Svenstrup er kun en halv stilling. Resten af tiden har Maiko Miyamoto løst opgaver inden for provstiets skole-kirkesamarbejde. Hun har blandt andet stået for et salmesangsprojekt for folkeskolens 5. klasser, et tilbud om minikonfirmand-forløb for 3. klasser og været med til at afvikle det årlige arrangement "Jesus på Slottet".


I gamle dage havde man en præst gennem en menneskealder, men sådan er det ikke længere. Hverken her eller andre steder. Vi har været glade for Maiko og ville gerne have beholdt hende.

Leo Vindahl Olsen, formand for menighedsrådet i Svenstrup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Trekantområdet

Indbrud udviklede sig til røveri: Beboer overraskede tyve på fersk gerning

Annonce