Annonce
Sport

Sverige glipper VM-semifinale efter russisk gave

Hendrik Schmidt/Ritzau Scanpix
Sveriges håndboldkvinder havde pludselig VM-skæbnen i egne hænder, men tabte til Montenegro.

Sveriges håndboldkvinder skal ud i en nervepirrende kamp om en plads i OL-kvalifikationen.

Onsdag eftermiddag forpassede svenskerne muligheden for at gå i semifinalen, da det ikke lykkedes at besejre Montenegro, som vandt med 26-23.

Tidligere onsdag havde svenskerne fået en kæmpe gave af Rusland, som lammetævede Spanien med 36-26 og vandt gruppen.

Dermed skulle svenskerne kun koncentrere sig om at vinde sin egen kamp for at sikre avancement til VM-semifinalen, selv om det et døgn forinden havde set meget vanskeligt ud for svenskerne.

Da Spanien tirsdag havde slået Japan, var svenskerne afhængig af selv at slå både Rumænien og Montenegro, mens Spanien skulle tabe til Rusland. Oveni skulle Sverige hente 18 mål i forhold til spaniernes målforskel.

De første betingelser gik alle svenskernes vej, men skæbnekampen mod Montenegro blev en yderst vanskelig opgave.

Montenegro kæmpede nemlig for sin OL-chance, og med en sejr over svenskerne ville Montenegro være sikker på en plads i OL-kvalifikationen.

Derfor gik spillerne på begge hold ind i hvert forsvar og angreb med liv og sjæl, og ingen af holdene fik lov til at stikke af på måltavlen. Derfor var 12-12 ved pausen også et helt retvisende resultat.

Fra starten af anden halvleg fik Montenegro et lille overtag og opbyggede en tremålsføring.

Sveriges landstræner, Henrik Signell, var tvunget til at satse, samtidig med at han forsøgte at opildne de svenske spillere. På den modsatte trænerbænk kunne han se sin landsmand Per Johansson være mere tilfreds med kampens udvikling.

Montenegros svenske landstræner kunne godt nok se sine spillere skyde forbi et helt tomt mål undervejs, men til sidst var centimeterne på Montenegros side.

Odense-spilleren Nathalie Hagman brændte en kontrachance lidt over et minut før tid, og i stedet afgjorde Montenegro kampen få sekunder senere i den anden ende ved at komme i front med tre.

I Danmarks mellemrundegruppe sikrede Norge førstepladsen ved at slå Tyskland med 32-29.

Havde de to hold spillet uafgjort, var de begge gået videre, men nu er det i stedet Holland, som følger med nordmændene i semifinalen.

Sverige og Tyskland mødes i kampen om en uvant vigtig syvendeplads.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Der blitzes på Lunderskovvej

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Vejen

Drenge fra Jels Roklub vandt sølv til DM

Annonce