Annonce
Udland

Sverige kræver fuld åbenhed i undersøgelse af flystyrt

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Statsminister Stefan Löfven vil have adgang til undersøgelsen af flystyrtet i Iran, hvor ti svenskere døde.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, kræver fuld åbenhed i undersøgelsen om flystyrtet i Iran onsdag morgen, hvor 176 mennesker blev dræbt, herunder mindst ti svenskere.

Det skriver Stefan Löfven i en mail til det svenske nyhedsbureau TT.

Löfven oplyser, at han torsdag var i kontakt med Canadas premierminister, Justin Trudeau, og de blev enige om, at alle berørte lande bør være med i efterforskningen.

- Vi blev enige om, at behovet er øget for en hurtig, fuldstændig og transparent undersøgelse, siger han til TT.

Mindst ti svenskere var blandt de 176 personer, der blev dræbt, da et ukrainsk passagerfly styrtede ned tæt på Teheran. Derudover døde 63 canadiske statsborgere.

Justin Trudeau sagde torsdag aften dansk tid, at flyet blev skudt ned af en iransk missil.

- Vi har efterretninger fra flere kilder - herunder vores allierede og vores egne - der viser, at flyet blev skudt ned af Iran, sagde han og tilføjede, at flyet kan være blevet skudt ned ved en fejl.

Iran afviser alle meldinger om, at det var et iransk missil.

- Alle disse meldinger er psykologisk krigsførelse mod Teheran, udtaler talsmand Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde torsdag, at alt tyder på, at det var et iransk missil, der ramte passagerflyet.

Om bord på flyet var 82 iranere, 63 canadiere, 11 ukrainere, 10 svenskere, 4 afghanere, 4 tyskere og 3 briter. De omkom alle i flystyrtet.

Iran gav i første omgang ikke flyproducenten bag den nedstyrtede fly, Boeing, adgang til undersøgelsen, som ellers er kutyme.

Torsdag aften åbnede landets myndigheder alligevel for at invitere eksperter fra alle de berørte lande samt Boeing til Iran for at efterforske flystyrtet.

- Alle de lande, hvis statsborgere var om bord på flyet, kan sende repræsentanter, og vi opfordrer Boeing (flyproducent, red.) til at sende repræsentanter og tilslutte sig undersøgelserne af den sorte boks, siger Ali Rabiei i en erklæring.

/ritzau/

Stefan Löfven til Aftonbladet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce