Annonce
Udland

Sverige om coronasmitte: Vi har en stabil situation

10040 Anders Wiklund/Tt/Ritzau Scanpix
42 mennesker døde som følge af coronavirus i Sverige, og 157 er eller har været indlagt på intensivafdelinger.

42 mennesker er døde i Sverige som følge af smitten med coronavirus, oplyser den svenske sundhedsstyrelse onsdag.

Sverige får dagligt mellem 100 og 200 nye tilfælde af smittede med coronavirus. Cirka 2500 mennesker har været registreret som smittede.

- Vi har for øjeblikket en stabil situation, siger Anders Tegnell, der er statsepidemiolog i den svenske sundhedsstyrelse, på et pressemøde.

157 mennesker er eller har været indlagt til behandling på intensivafdelinger. De fleste tilfælde af alvorligt syge har været i Stockholm.

- Det er fortsat ganske roligt i andre regioner. Vi ser tegn på spredning i Sverige, men på et lavt niveau, siger Tegnell ifølge avisen Expressen.

- Når det gælder, dem, der er under behandling på intensivafdelinger, så ser vi fortsat en høj andel i dem, som er mellem 50 og 59 år.

Den yngste, der har været indlagt på en intensivafdeling, er 21 år, mens den ældste var 86 år.

I Skåne er seks patienter indlagt på intensivafdeling. Det er tre flere end tirsdag.

Ifølge Tegnell tester man stadig hyppigere for Covid-19, der er navnet på sygdommen i udbrud. Indtil nu er der foretaget 24.000 prøver.

Sverige har modsat Danmark valgt en mindre restriktiv linje over for landets borgere for at inddæmme spredningen med coronavirus.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce