Annonce
Nordtyskland

Svindlere narrer millioner fra godtroende ældre

De perfekt tysktalende svindlere opererer typisk fra professionelle callcentre i Tyrkiet, hvor bagmændene er umulige at få fat på. Modelfoto: Colourbox.
I år er det lykkedes svindlere at narre mere end 1,2 millioner euro fra ældre i Slesvig-Holsten ved at udgive sig som blandt andet politifolk i telefonen.
Annonce

KIEL: Nogen god nyhed er det ikke: Ifølge det delstatens kriminalpoliti har telefonsvindlere i indeværende år franarret ældre borgere i Slesvig-Holsten svimlende godt 1,2 millioner euro. Alene ved tre bedragerier i denne uge blev udbyttet 220.000 euro.

Antallet af ofre er steget. Ifølge de seneste tal er det i år gået ud over 39 seniorer , hvilket er otte flere end sidste år.

På et krisemøde har politiet måttet erkende, at den hidtidige strategi for information er mislykket.

Vi vil nu i stedet forsøge at få de potentielle ofres voksne børn i tale.

Uwe Keller, kriminalpolitiet.

Annonce

Advarsler bliver overhørt

- Vores advarsler når ikke de ældre i tilstrækkeligt omfang. Derfor vil vi nu i stedet forsøge at få de potentielle ofres voksne børn i tale, forklarer talsmand Uwe Keller fra kriminalpolitiet.

En ung mand fortæller, hvordan han blev tilbudt et job i et callcenter i Tyrkiet, hvor han skulle kontakte tyske seniorer og bilde dem ind, at han var politibetjent. Manden afviste til sidst tilbuddet.

- Men jeg oplevede selv, hvordan en ældre kvinde i Koblenz blev ringet op og fik at vide, at hendes navn og adresse var blevet fundet hos nogle indbrudstyve. Så blev der spurgt, om hun havde et pengeskab. Den ældre dame hoppede på tricket. Men i mellemtiden ankom hendes datter og gennemskuede sammenhængen, fortæller manden, som ønsker at være anonym.

Svindlen foregår stort set altid på samme måde. I telefonregistrene udvælger professionelle callcentre i Tyrkiet fornavne, som tyder på, at bærerne er oppe i årene. Herefter bliver ofrene kontaktet telefonisk af en angivelig politibetjent, som fortæller de ældre, at deres konti er ved at blive tømt, eller indbrudstyve er undervejs. De ældre bliver derefter overtalt til at overlade deres værdier til en betjent, som naturligvis er ligeså falsk som den, der ringede op.

Annonce

Frygter ny rekord

I år er der registreret 2121 af denne type opkald i Slesvig-Holsten. Det er 150 flere end året før, hvor fupmagernes samlede udbytte nåede op på 1,54 millioner euro. Politiet frygter, at skaden i 2019 kan ende med at blive endnu højere.

Endnu har politiet ikke afsluttet arbejdet med strategien for, hvordan man i stigende grad kan inddrage mulige ofres børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce