Annonce
Erhverv

Svineproducent fra Ådum vinder større sag over Skat

Lasse Buhl var meget overrasket over Skats vurdering af huslejepriserne for hans medarbejdere. - Vi var og er stadig fuldstændig uforstående overfor Skats krav. Vi tager ikke overpris for lejemålene, fordi de har den stand og placering, de nu har, siger Lasse Buhl, som også endte med at få ret i landsskatteretten. Pressefoto: Rådgivningsvirksomheden LMO
Fire medarbejdere hos landmand fra Ådum blev i 2015 vurderet til at have betalt 700.000 kroner for lidt i husleje. Huslejedifferencen medførte et større skattesmæk, men efter en tur i landsskatteretten står medarbejderne som vindere af sagen.

ÅDUM: En større skatteregning og en fremtidig husleje på omkring 12.000 kroner om måneden var udsigten for fire af smågriseproducent Lasse Buhls medarbejdere. Men efter en længerevarende retssag, der fik sit punktum i landsskatteretten med sejr til Lasse Buhl og hans medarbejdere, er de økonomiske kvaler forduftet.

Lasse Buhl driver et landbrug i Ådum med 1300 søer og 230 hektar jord sammen med otte medarbejdere. Siden 2015 har landmanden og fire medarbejdere kørt sag mod Skat, som ved et rutinetjek af landbruget havde vurderet, at medarbejderne betalte alt for lidt i husleje.

De fire medarbejdere – tre rumænere og én dansker - havde lejet sig ind i boliger på svineproducentens bedrifter. Den ene bolig ligger i direkte forlængelse af soholdets svinestalde, mens den anden havde en afstand af omkring to meter fra en stald. Boligerne var på henholdsvis 175 kvadratmeter og 200 kvadratmeter, hvoraf beboeren kun havde råderet over de 130 kvadratmeter.

Annonce

Vurderet efter østjyske standarder

Med placeringen in mente havde Lasse sat huslejen på et niveau, han mente var realistisk, nemlig til 15 kroner per kvadratmeter inklusive forbrug. Det var man ikke enige i hos Skat, der vurderede, at huslejen burde øges til 40 kroner pr. kvadratmeter eksklusiv forbrug.

Ifølge landbrugsrådgivningsfirmaet LMO, som førte retssagen for Lasse Buhls medarbejdere, havde Skat regnet sig frem til huslejestigningen ved at sammenligne med huslejepriser på parcelhuse i villakvarterer i østjyske Hjortshøj og Hadsten samt et hus nær vandet i Grenaa.

Det betød en huslejedifference på omkring 700.000 kroner, fortæller Lasse Buhl. Et beløb, som de fire medarbejdere blev beskattet af.

- Vi var og er stadig fuldstændig uforstående overfor Skats krav. Vi tager ikke overpris for lejemålene, fordi de har den stand og placering, de nu har. Men vi tager slet heller ikke underpris. Den er fair og på niveau med områdets øvrige lejemål, siger Lasse Buhl i en pressemeddelelse fra LMO.

- Det var jo dybt besynderligt, at de sammenlignede stuehusene med flotte parcelhuse i centrale dele af Østjylland. Det har jo ingen gang på jorden, og derfor var det også vigtigt at føre sagen, lyder det fra Lasse Buhl.

Vigtig sag

Selvom han ikke selv blev ramt af huslejestigningen og skattesmækket, var det vigtigt for ham at føre retssagen alligevel.

- Mine medarbejdere fik jo enormt store regninger, som de ikke kunne leve med. Det ville også betyde, at mine fremtidige medarbejdere skulle bruge næsten hele deres løn på husleje, hvilket jo ikke er realistisk, siger Lasse Buhl og forklarer, at han fem gange har tilbudt Skat at besigtige medarbejderenes boliger - et tilbud Skat ikke har benyttet sig af.

- Så de har vurderet ejendommene uden at vide, hvilken stand eller beliggenhed de har, siger Lasse Buhl.

Retssagen endte som nævnt med et positivt udfald for landmanden og de fire berørte medarbejdere. Udfaldet blev, at landsskatteretten vurderede huslejen til lidt under de 15 kroner per kvadratmeter, som Lasse Buhl havde sat huslejen til. Men retten besluttede at lade forbrug gå oveni huslejen, så den endte med en mindre stigning.

- Det er okay, for alternativet var jo et helt andet og langt, langt værre. Skats udgangspunkt var jo komplet urimeligt, og det har vi også fået medhold i. Det glæder mig naturligvis, siger Lasse Buhl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];