Annonce
Billund

Svineri fik Billund IF til at gå på Facebook: Så tog de unge selv skraldet

Det var dette syn, som mødte Billund søndag morgen. Der havde været gang i den. Foto: Niels Helbo
Søndag mødte Billund IF Fodbold op til et større svineri efter unge havde holdt fest ved kunstgræsbanen.

Billund: Søndag morgen skulle der på kunstgræsbanen i Billund gøres klar til dagens storkamp klokken 12. En klargøring, der var lige ved at ende med oprydning fra en ’abefest’.

Der flød nemlig med flasker, øldåser, kortspil og plastikkrus i skuret ved kunstgræsbanen, og der var tydelige spor på banen efter, at der var nogen, der havde moret sig med at køre rundt på en knallert eller scooter.

Det var ikke første gang, at foreningen Billund IF Fodbold mødte op til resterne fra en festlig aften. Derfor gik et medlem til tasterne og slog et opslag op på Facebook med billeder af rodet.

- Det var dråben for os. Nu har skuret været færdig siden sommerferien, og det er femte eller sjette gang, vi oplever sådan et rod, siger formanden for Billund IF Fodbold, Lars Thomsen.

Annonce

Unge, der mangler et sted

Det er ifølge formanden helt i orden at benytte sig af skuret, bare man husker at rydde op efter sig.

- Jeg synes ikke, det er vores pligt at gå og rydde op. De må gerne være der, men skal vi have kamp eller noget andet, skal det se ordentligt ud, siger Lars Thomsen.

Det er ikke, fordi der mangler steder ved fodboldbanen at aflevere sit affald, for ifølge formanden er der flere skraldespande inden for fem til ti meter fra skuret.

Foreningen ved godt, hvem det er, der bruger skuret til fester.

- Det er unge mennesker, der ikke har andre steder at gå hen. Det er derfor, de bruger Anlægget og vores skur, siger Lars Thomsen.

Unge tog selv skraldet

Heldigvis for foreningen blev der ryddet op inden kampen ved middagstid. Efter et opslag på Facebook ankom nogle unge nemlig til stedet og fik orden på tingene.

- Der var ’shiny’, da kampen begyndte. Det er dejligt, de tog det ansvar, siger formanden, der bestemt ikke håber, at hændelsen vil gentage sig.

- Vi kan være nødsaget til at sætte overvågning op, men så langt håber jeg ikke, vi når.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce