Annonce
Tønder

Svineri: Store mængder slagteriaffald dumpet ved rasteplads

Slagteriaffaldet var forholdsvis frisk og har næppe ligget der i længere tid, før det blev opdaget onsdag ved middagstid. Foto: Uwe Iwersen
Politiet tager affære, efter at der i den forløbne ude blev smidt en større mængde slagteriaffald på rastepladsen langs rute 11 mellem Sølsted og Bredebro. Findes synderen, står han til en klækkelig bøde.

SØLSTED: Det er helt bogstaveligt taget noget svineri.

Da en rejsende bygningsingeniør onsdag middag holdt en kort pause på rastepladsen ved rute 11 mellem Bredebro og Sølsted, fik han pludselig øje på en stor bunke slagteri-affald. Det var dumpet bag et hegn, og der befandt sig yderligere to store plastiksække. De var ligeledes fyldt med skin, ben og andre rester af grise.

- Det er da noget mærkeligt noget, tænkte manden og tog et billede med sin mobiltelefon.

Han overvejede, om han skulle gå til politiet, eller til avisen, og valgte sidstnævnte.

Slagteriaffald er dumpet over et hegn tæt på det lille toilethus, der befinder sig på rastepladsen. Både plastiksækkene og det fritliggende affald er nemt at se fra græsområdet  med borde og bænke.

Annonce

Politiet ser på sagen

Alligevel var den lige så ulovlige som uhumske henkastning af affaldet endnu ikke meldt til politiet, da JydskeVestkysten spurgte til sagen torsdag eftermiddag. Her optog politikommissær Chris Thorning Sørensen oplysningerne og billeddokumentation fra stedet i en anmeldelse, der nu overdrages til vagtcentralen.

- Og så sendes der en patrulje ud for at se, om der er spor at gå efter, lyder det fra politikommissæren.


Og så sendes der en patrulje ud for at se, om der er spor at gå efter,

Chris Thorning Sørensen, Syd- og Sønderjyllands Politi


Hvem der i sidste ende kommer til at rydde op og bortskaffe affaldet, står lidt hen i det uvisse. Griseresterne er smidt over et hegn, og befinder sig dermed på privat grund. Rastepladsen hører til rute 11, og er dermed Vejdirektoratets ansvarsområde.

- Hvis det havde været langs en kommunevej,  havde vi sendt folk ud, og havde fået det fjernet med det samme, fortæller fagkoordinator ved Tønder Kommunes vej- og parkafdeling Christian Kjær Andersen.

Fredag meddelte Syd- og Sønderjyllands Politik, at en patrulje havde været forbi stedet, og at man havde været  i kontakt med Vejdirektoratet, der nu tager affære i sagen.

- Det hører ingen steder hjemme, at smide affald i naturen. Vi hører gerne, hvis nogen kan bidrage med oplysning om, hvem der står bag, lyder det fra vicepolitikommissær Thomas Berg.

Lidt afsides fra  den store bunke var der også dumpet kød-, skind- og koglerester i to store plastiksække. Foto: Uwe Iwersen
Annonce

Bøder

Henkastning af affald i naturen er en overtrædelse af natur- og/eller miljøbeskyttelsesloven. Bøderne for den slags overtrædelser er strammet op på det seneste. De vejledende bødeniveauer siger, at det som udgangspunkt skal koste 3000 kroner for private at smide affald på gader og stræder og 5000 kroner  at smide affald i naturen. At kaste bare en enkelt cola-dåse ud i naturen udløser som udgangspunkt en bøde på 1000 kroner, fremgår af Miljøstyrelsens bødetakster.

Det hører med til historien fra Sølsted, at slagteriaffald er smidt i buskadset ganske få meter fra et skilt, hvor der på seks sprog advarer mod spredningen af den afrikanske svinepest, der siden 2014 har spredt sig op igennem Europa, og som truer danske svinebesætninger. Advarslen slutter med følgende opfordring: Smid derfor alle dine rester af fødevarer og affald i skraldespandene.

Den opfordring her gerningsmanden enten ikke læst, eller aktivt tilsidesat.

Der advares udtrykkeligt og på seks sprog mod henkastning af al slags affald på rastepladsen ved Sølsted. Men det har gerningsmanden, formentlig en hjemmeslagter, enten ikke set eller aktivt valgt at tilsidesætte. Foto: Uwe Iwersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Tønder

Opgradering af hovedvejen

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Annonce