Annonce
Sport

Svingende Wozniacki indleder titelforsvar med sejr

Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki slog Kirsten Flipkens, da danskeren mandag spillede sin første kamp i Eastbourne.

Caroline Wozniacki kom godt fra land, da hun mandag indledte sit titelforsvar i WTA-turneringen i Eastbourne.

På det engelske græs vandt den 11.-seedede dansker i to sæt over belgiske Kirsten Flipkens med cifrene 6-3, 6-4 efter en kamp, hvor Wozniacki både viste gode og mindre gode sider af sit spil frem.

Det er danskerens første sejr siden 6. april.

Dermed er Wozniacki, der ligger nummer 14 på verdensranglisten, klar til anden runde, hvor tyske Andrea Petkovic, verdensranglistens nummer 71, venter.

Wozniacki kom flyvende fra start mandag og vandt kampens første tre partier ved blandt andet at bryde belgierens udlæg til 2-0.

Men så forsvandt noget af det fokus og koncentration, hun havde lagt for dagen med, og Flipkens var tilbage i kampen, da hun brød Wozniackis serv til 2-3.

De efterfølgende tre partier blev tabt af den servende spiller, og det regnskab kom Wozniacki ud af med plus på kontoen ved stillingen 5-3.

Det efterfølgende parti vandt Wozniacki rent, og så kom første sæt overbevisende i hus.

Hun startede andet sæt i lige så overlegen stil ved at bryde Flipkens' serv både første og anden gang, belgieren lagde ud, og så var kursen mod sejr sat.

Generelt var det tydeligt, at Wozniacki var niveauer over sin modstander. Danskerens største modstander virkede til at være sig selv og sin til tider manglende skarphed.

Den forsvandt ligesom i første sæt i en periode, og så fik Flipkens reduceret til 3-4.

Men så gentog historien fra det indledende sæt sig igen. Wozniacki fik hanket op i sig selv - blandt andet efter en peptalk fra sin far - og så kom sejren med hiv og sving i hus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce