Annonce
Billund

Sy en bamse

Bamsemuseet i Billund afholder weekendkursus, hvor man kan sy sin egen bamse. PR-foto
Annonce

Billund: I centrum af Billund, et stenkast fra Lego House ligger Teddy Bear Art Museum. Lego familiens tidligere hjem er i dag en arkitektonisk perle, der udstiller ikke færre end 1200 bamser. Udover verdens største private samling af Bamsefamilien VanderBear, er museet også hjem for Alfonzo, en verdensberømt rød Steiff bamse med en historie, der fører tilbage til både den russiske Zarfamilie og det danske kongehus. I museet finder man også en enestående samling af over 300 håndlavede unikke bamser, der viser, at bamser ikke kun er legetøj men også kunst. Kunst der bliver til ved hjælp af naturmaterialer som mohair og uld og timers arbejde med nål og tråd. Den første bamse blev vist på en udstilling i 1903. Kunsten at sy bamser er således over 100 år gammel. På Bamsemuseet i Billund kan man i løbet af en weekend lære denne kunst og opleve, hvordan et fladt stykke bamseplys bliver til en Karl Emil bamse med personlighed og charme. Bamsedesigner Gitte Thorsen har designet og syet over 400 bamser. På et weekendkursus den 23. og 24. november klokken 9-17 på Bamsemuseet øser hun ud af sin mangeårige erfaring, lige fra stoffet klippes, delene syes sammen og bamsen får sit personlige udtryk.

Prisen for at deltage i kurset er 1.495 kroner, der dækker materialer til at sy en bamse. Bamsen er Karl Emil. Derudover inkluderer prisen undervisning, forbrug af diverse tråd, lån af værktøj, kaffe/te samt entré til selve Bamsemuseet.

Der er tilmelding til kurset, og det skal ske senest den 19. november.

Yderligere information om Bamsesykurserne og museet kan fås på www.TeddyBearArtMuseum.dk eller ved at kontakte 7533 1845.

/BEK

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Tre sure smileyer på under et år: Kiosk mærkede ikke fødevarer på dansk

Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce