Annonce
Nordtyskland

Syd for grænsen bliver der nu genåbnet en lille smule

Med strenge regler om mundbind og hygiejne får blandt andre frisørerne i Slesvig-Holsten lov til at genåbne fra på mandag.

KIEL: Den slesvig-holstenske delstatsregering vil fredag beslutte lempelser af coronareglerne. Ændringerne er varslet på forhånd.

Således skal blomsterforretninger, gartnerier samt havecentre have lov til at genåbne fra den 1. marts, oplyser ministerpræsidentens kontor onsdag. Under strenge forholdsregler kommer det samme til at gælde for frisører og andre med tæt kundekontakt som for eksempel negleklinikker.

Idrætsanlæg kan ligeledes åbne for individuelle sportsgrene, hvis det er muligt at overholde reglerne om afstand med videre. Således bliver det tilladt at spille tennis, hvis der kun er to på banen. Double med fire spillere er derimod fortsat forbudt.

Fortsat må der ikke lukkes tilskuere ind i idrætsanlæggene. Svømmehaller og badelande skal stadig holde lukket.

Til gengæld får dyreparker, akvarier og zoologiske haver lov til at tage mod publikum igen fra mandag. Her gælder dog den begrænsning, at der skal stå mindst 20 kvadratmeter til rådighed for hver besøgende på det areal, som gæsterne har adgang til.

Desuden skal samtlige gæsters personlige data registreres, så man kan komme i kontakt med de pågældende i tilfælde af udbrud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Billund

Mellem 25 og 35 hektar berørt af hedebrand: - Vi har været begunstiget af vejret

Annonce