Annonce
Esbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi gennemfører fartkontrol i denne uge

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Sydjylland: Syd- og Sønderjyllands Politi gennemfører frem til søndag den 25. april en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Færdselspolitiet gennemfører kontroller både på veje i byerne og på lande- og motorveje.

- Det kniber desværre stadigvæk for nogle trafikanter at lette foden fra speederen, men vi håber, at en færdselsindsats som denne kan være med til at skabe en adfærdsændring. For der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, pointerer vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra Færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce

Den målrettede indsats mod for høj hastighed finder sted i politikredsene landet over.

Derfor gennemfører politiet hastighedskontrol

  • Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • I 2012 – 2018 omkom 403 personer på landsplan i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen eller forholdene. I 72 procent af ulykkerne var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. I de sidste 28 procent var farten årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang.
  • Ved 80 km/t kører man cirka 33 meter, mens man reagerer. Efter cirka 64 meter holder man stille. Kører man med 95 km/t, bruger man yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.
  • Hvis to bilister kolliderer med 80 km/t. vil ulykken i 30 procent af tilfældene have dødelig udgang. Risikoen fordobles til 60 procent ved en hastighed på 90 km/t.
  • Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t, vil ulykken være fatal i 60 procent af tilfældene. Risikoen stiger til 80 procent ved 90 km/t.
  • De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje. 62 procent af dødsulykkerne på disse veje sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t. 38 procent af dødsulykkerne sker med en overskridelse på mere end 20 km/t.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce