Annonce
Sydjylland

Syd- og sønderjyske landmænd lider i historisk tørke

Tørken rammer landbruget hårdt. Græsset er for tørt til, at man kan fodre dyr, så mange landmænd må købe foder. Andre kan ikke høste det, de har sået. (Foto:Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De syd- og sønderjyske landmænd mærker konsekvenserne af den historiske tørke. Græsset er så tørt, at det rammer sydvestjyske kvægavlere. Men andre steder kan de lukrere på de højere kornpriser.

TØRKE: De syd- og sønderjyske landmænd mærker konsekvenserne af den historiske tørke. Det fortæller den administrerende direktør for LandboSyd, Anders Andersen.

- Det er et meget, meget specielt år, der kommer til at gå ind i historien. Det er det virkelig. Jeg husker året 1992. Da havde vi noget, der ligner det her. Uden at jeg kan huske det i detaljer, fik vi lavet tørkeordninger, og man kompenserede landbruget. For mig at se er situationen værre end i 1992, siger han.

Landbrug og Fødevarer forventer nu, at landbruget på landsplan har mistet 6,4 milliarder kroner mod det hidtil antagede 4,5 milliarder kroner. Og det samme gælder altså i Syd- og Sønderjylland.

Særligt de landmænd, der lever af dyr, er hårdt ramt. Græsset er for tørt til at fodre dyrene, så landmændene må købe foder. Mælkeproducenter og økologiske landmænd er derfor også hårdt ramt, fortæller Anders Andersen.

- De skal have køer ud at græsse på marken, og hvis ikke der gror noget, får dyrene ikke det foder, de skal have. Så må de købe noget erstatningsfoder, og det er i mellemtiden blevet dyrere. Dem, der har dyr, er især ramt. De får et væsentligt lavere udbytte, og de kommer til at kunne mærke det henover vinteren og ind i 2019, at de ikke har det, de skal have på lager.

- Landmænd, der køber meget foder ind, er også ramt, fordi priserne er steget, siger Anders Andersen.

Annonce

Slemt i Sydvestjylland

I Sydvestjylland er der mange landmænd, der har kvæg, og derfor mærker områdets landmænd tørken i særlig grad, fortæller Niels Laursen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening.

- Her er mange kvæg, de bruger store mængder græs, og det har været svært at dyrke. Derfor er vi ramt i det vestjyske. I værste fald har man måttet slagte dyrene. Jeg har været i branchen i ti år, og det er første gang, man må slagte ned, fordi man ikke kan fodre dyrene, siger han.

I værste fald kan det for nogle landmænd få store konsekvenser.

- Hvis nogen har haft det svært i forvejen og skal ud og købe dyrere foder, kan jeg godt være ræd for, at de ikke får lov til at blive på deres ejendom, siger Niels Laursen.

Ikke alle er ramt

På den jyske østskyst er situationen en anden, fortæller Anders Andersen.

- Ved Haderslev og på Als vil man kunne se mange have en relativt god høst, og de kan lukrere på gode kornpriser. På vestkysten og over højderyggen er situationen en anden.

- Der er nogle andre, der er rigtig hårdt ramt. Nogle landmænd har også været nødsaget til at så mange afgrøder i foråret og disse afgrøder har meget lave udbytter ved de fleste. Årsagen til det er, at efteråret var vådt, så nogle steder kunne landmændene ikke så vinterafgrøder da man i efteråret ikke kunne komme i marken. De var nødt til at så i foråret, og det bider dem i halen nu, siger Anders Andersen.

Han understreger, at situationen er meget forskellig mellem landmænd, og at det er vigtigt at have i betragtning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce