Annonce
Sydjylland

Syd- og sønderjyske landmænd lider i historisk tørke

Tørken rammer landbruget hårdt. Græsset er for tørt til, at man kan fodre dyr, så mange landmænd må købe foder. Andre kan ikke høste det, de har sået. (Foto:Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De syd- og sønderjyske landmænd mærker konsekvenserne af den historiske tørke. Græsset er så tørt, at det rammer sydvestjyske kvægavlere. Men andre steder kan de lukrere på de højere kornpriser.

TØRKE: De syd- og sønderjyske landmænd mærker konsekvenserne af den historiske tørke. Det fortæller den administrerende direktør for LandboSyd, Anders Andersen.

- Det er et meget, meget specielt år, der kommer til at gå ind i historien. Det er det virkelig. Jeg husker året 1992. Da havde vi noget, der ligner det her. Uden at jeg kan huske det i detaljer, fik vi lavet tørkeordninger, og man kompenserede landbruget. For mig at se er situationen værre end i 1992, siger han.

Landbrug og Fødevarer forventer nu, at landbruget på landsplan har mistet 6,4 milliarder kroner mod det hidtil antagede 4,5 milliarder kroner. Og det samme gælder altså i Syd- og Sønderjylland.

Særligt de landmænd, der lever af dyr, er hårdt ramt. Græsset er for tørt til at fodre dyrene, så landmændene må købe foder. Mælkeproducenter og økologiske landmænd er derfor også hårdt ramt, fortæller Anders Andersen.

- De skal have køer ud at græsse på marken, og hvis ikke der gror noget, får dyrene ikke det foder, de skal have. Så må de købe noget erstatningsfoder, og det er i mellemtiden blevet dyrere. Dem, der har dyr, er især ramt. De får et væsentligt lavere udbytte, og de kommer til at kunne mærke det henover vinteren og ind i 2019, at de ikke har det, de skal have på lager.

- Landmænd, der køber meget foder ind, er også ramt, fordi priserne er steget, siger Anders Andersen.

Annonce

Slemt i Sydvestjylland

I Sydvestjylland er der mange landmænd, der har kvæg, og derfor mærker områdets landmænd tørken i særlig grad, fortæller Niels Laursen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening.

- Her er mange kvæg, de bruger store mængder græs, og det har været svært at dyrke. Derfor er vi ramt i det vestjyske. I værste fald har man måttet slagte dyrene. Jeg har været i branchen i ti år, og det er første gang, man må slagte ned, fordi man ikke kan fodre dyrene, siger han.

I værste fald kan det for nogle landmænd få store konsekvenser.

- Hvis nogen har haft det svært i forvejen og skal ud og købe dyrere foder, kan jeg godt være ræd for, at de ikke får lov til at blive på deres ejendom, siger Niels Laursen.

Ikke alle er ramt

På den jyske østskyst er situationen en anden, fortæller Anders Andersen.

- Ved Haderslev og på Als vil man kunne se mange have en relativt god høst, og de kan lukrere på gode kornpriser. På vestkysten og over højderyggen er situationen en anden.

- Der er nogle andre, der er rigtig hårdt ramt. Nogle landmænd har også været nødsaget til at så mange afgrøder i foråret og disse afgrøder har meget lave udbytter ved de fleste. Årsagen til det er, at efteråret var vådt, så nogle steder kunne landmændene ikke så vinterafgrøder da man i efteråret ikke kunne komme i marken. De var nødt til at så i foråret, og det bider dem i halen nu, siger Anders Andersen.

Han understreger, at situationen er meget forskellig mellem landmænd, og at det er vigtigt at have i betragtning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce