Annonce
Debat

Sydafrikansk succes er grundlaget for hele Afrikas succes

Ungdom! En tid der for de fleste klinger af frihed, af ubegrænsede muligheder, af forandringsvilje, af håb. Det gør det for danske unge. Og det gør det for sydafrikanske unge. Men for unge fra Sydafrika kæmper det ungdommelige håb mod at blive overskygget af de betydelige udfordringer, som Afrikas unge i dag står over for. Frem mod 2050 vil befolkningen på det afrikanske kontinent blive fordoblet fra ca. 1,2 mia. til 2,5 mia. mennesker. Afrika er allerede på vej til at blive de unges kontinent. En kæmpe demografisk ungdomsressource, der kan gøre Afrika til et buldrende væksthus for innovation, virkelyst og fremdrift. Et potentiale, som vi på mange punkter kun kan misunde i Danmark. Hundredevis af millioner af nye unge mennesker, der på den ene side rummer potentialet og energien til at løfte Afrika ud af årtiers fattigdom, ulighed og politisk inerti, og på den anden side skaber enorme krav til uddannelsessystemer og økonomisk vækst for ikke at kaste kontinentet ud i yderligere politisk og social ustabilitet.

25 år efter at ikke mindst den sydafrikanske ungdom kastede apartheid på den historiske mødding, kæmper Sydafrika stadig med at indfri de forhåbninger, som den demokratiske befrielse bragte med sig – ikke mindst ved at udjævne den enorme økonomiske ulighed i landet. Næsten halvdelen af Sydafrikas befolkning er født efter apartheids fald – the Born Free – og de forventer, som unge over hele verden, at få adgang til uddannelse og meningsfyldte jobs. Det koster penge og kræver høje vækstrater. Sydafrika er desværre udfordret på begge fronter. Både det sydafrikanske skolesystem og de sydafrikanske universiteter, der ellers er de bedste på det afrikanske kontinent, har svært ved at levere på helt fundamentale læringsmål. Og mange sydafrikanske familier har simpelthen ikke råd til at betale for privat uddannelse. Samtidig er den sydafrikanske ungdomsarbejdsløshed for unge under 25 år vokset til over 55 pct., og 2/3 af alle langtidsledige er under 35. En situation, der har fået præsident Ramaphosa til at fastslå, at økonomisk vækst og håndtering af arbejdsløsheden aktuelt er Sydafrikas største udfordringer. Den sydafrikanske regering vil inden for det næste årti sikre, at yderligere to mio. unge kommer ind på arbejdsmarkedet, men som Ramaphosa selv har fastslået, så ”er den brutale realitet, at når det gælder ungdomsarbejdsløshed, så skal vi løbe blot for at blive stående det samme sted”.

Reaktionen fra de sydafrikanske unge er et betydeligt illusionstab i forhold til de etablerede politiske partier. Ved det seneste parlamentsvalg i maj i år valgte ni mio. ud af 36 mio. stemmeberettigede sydafrikanere – kun 25 år efter indførelse af demokrati – ikke at stemme. Af dem var hele seks mio. under 30 år. Men ånden og kampgejsten fra anti-apartheidkampen er ikke død med The Born Frees. Tværtimod. Den sydafrikanske ungdomsaktivisme kæmper, organiserer sig og diskuterer med passion, hvordan de kan få plads og indflydelse i et samfund, hvor alder og erfaring tillægges afgørende vægt. En kamp for en fremtid, der rummer de samme bekymringer og de samme håb, som også danske unge kæmper med og for.

De sydafrikanske unge er ikke i tvivl om vejen frem. De vil inddrages i de politiske beslutninger, der vedrører deres fremtid. De vil have ligestilling og frihed til at bestemme over deres egen krop og deres egne valg. De vil have en korruptionsfri offentlig administration og en socialt engageret privatsektor. De vil have en klimavenlig og bæredygtig økonomisk udvikling, der fremmer moderne teknologiudvikling, iværksætteri og jobskabelse. De er stolte af, hvor de kommer fra, og de vil samtidig være en del af verdenen omkring dem. Vi skal fra dansk side hjælpe de sydafrikanske unge med at udleve disse håb og drømme – for deres skyld og ikke mindst for vores egen skyld. Et succesrigt fremtidigt Sydafrika er en vigtig forudsætning for et succesrigt Afrika, der er en vigtig forudsætning for et succesrigt Europa og for Danmark. Større er verden bare ikke.

Annonce
Tobias Elling Rehfeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce