Annonce
Navne

Sydbank i Kolding skifter ud i toppen: Ny direktør med stort ansvarsområde er netop udpeget

Søren Olling har blandt andet været direktør i Alm. Brand Bank, som Sydbank overtog sidste år. Nu er han ny chef for Sydbank Kolding. Foto: Jes Jessen, Sydbank
Sydbank i Kolding skifter ud på direktørposten. Søren Olling er ny områdedirektør med ansvar for Kolding, Vejen, Fredericia og Middelfart. Han afløser Dennis Vibjerg, som fremover skal være områdedirektør for hele det private kundeområde i Sydbank.

Kolding: Sydbank i Kolding har fået en ny mand i spidsen.

54-årige Søren Olling er netop blevet udpeget som ny områdedirektør og får dermed ansvaret for bankens aktiviteter i både Kolding, Vejen, Fredericia og Middelfart.

Hans rolle bliver – udover at håndtere og favne Sydbanks tre ben med privatkunder, Privat Banking-kunder og erhvervskunder - også at være Sydbanks ansigt og repræsentant over for Trekantområdets samfund, erhvervs- og kulturliv, lyder det fra Sydbank i en pressemeddelelse.

Annonce

Søren Olling afløser Dennis Vibjerg, som efter efter syv år i Sydbank Kolding fremover skal være områdedirektør for hele det private kundeområde i Sydbank og derfor får arbejdsadresse på Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.

I forbindelse med det seneste regnskab besluttede Sydbank således at adskille det private kundeområde fra Private Banking-området, hvorfor Dennis Vibjerg skal stå i spidsen for et for banken vigtigt område, der organisatorisk også bliver et nyt område.

Søren Olling har et langt cv fra ind- og udland med finanssektoren som en del af sin dna og sad blandt andet som en del af ledelsen i Alm. Brand Bank, som Sydbank overtog sidste år.

Den nye områdedirektør i Kolding er således blevet rekrutteret internt fra egne rækker.

Olling rimer på Kolding

Søren Olling er oprindelig fra Aalborg og bor i dag privat i Allerød med sine tvillinger på 17 år. Lige nu er han derfor i gang med at finde en bopæl i Kolding tæt på Sydbanks bygning.

- Olling rimer på Kolding, så det kan ikke være bedre, lyder det fra den 54-årige direktør, som fortsætter:

- Jeg glæder mig meget til at smøge ærmerne op og komme i gang – og at lære kolleger og Kolding godt at kende. Jeg er utrolig privilegeret, at jeg er landet i en så skøn by med masser af liv, kultur og erhverv. Og lige nu er det som om, at byen skal indhente to års nedlukning. Selvom jeg kun har haft få timer i stolen som direktør, så står kunde-henvendelserne – både fra private kunder og fra erhvervslivet i kø i Sydbank, hvilket vidner om, at der er damp på kedlerne.

Søren Olling betegner sig selv som "mainstream", når det gælder fritiden, da han cykler og spiller golf som de fleste. Han holder dog meget af biografier og har derfor læst Stig Tøftings biografi af Lars Steen Pedersen hele tre gange, fordi den er godt skrevet, kompromisløs og ærlig, og den som et lille kunstværk "bliver ved med at give noget til læseren", som han selv siger det.

Lige nu planlægges en velkomstreception for Søren Olling sammen med en afskedsreception for den tidligere områdedirektør, Dennis Vibjerg – dog er datoen først på plads om nogle dage.

Kort CV

  • Søren Olling er oprindelig uddannet Cand.merc. i Aarhus.
  • Han begyndte sin bankkarriere i 1993 i den nu hedengangen Bikuben i Horsens og kom til Merchant Bank i Sydbank i 1996.
  • Herefter gik turen til hollandske ABN AMRO Bank med filialadresse i København, hvor han arbejdede med nogle af de største danske virksomheder.
  • Derudover byder karrieren på seks år i Luxembourg fra 2003-2009.
  • Herefter gik tilbage til Royal Bank of Scotland i København (det tidligere ABN AMRO Bank) for med en kort afstikker til Nykredit i 2012 at ende i Alm Brand Bank.

Jeg er utrolig privilegeret, at jeg er landet i en så skøn by med masser af liv, kultur og erhverv. Og lige nu er det som om, at byen skal indhente to års nedlukning.

Søren Olling, ny områdedirektør i Sydbank Kolding
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Aabenraa

Kohberg ansætter innovationschef: Han vil udfordre vores brødvaner

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce