Annonce
Varde

Kun én lokal filial tilbage: Sydbank lukker i Ølgod

Sydbank i Ølgod lukker 1. marts. Arkivfoto: Henrik Cramon
Sydbank lukker sin filial i Ølgod 1. marts. Medarbejderne og kunderne skal fremover til Skjern eller Varde.

Ølgod/Varde: Sydbank lukker sin Ølgod-filial og flytter medarbejderne til Skjern og Varde per 1. marts.

- Vi har igennem længere tid søgt efter nye medarbejdere i Skjern og Ølgod, men vi har konstateret, at det er vanskeligt at tiltrække rådgivere til vores mindre filialer. Det tager vi nu konsekvensen af og laver en større filial, siger områdedirektør i Vestjylland Frank Bondorph i en pressemeddelelse.

Sammenlægningen betyder ifølge pressemeddelelsen, at privatrådgiverne Marianne Christensen og Birthe Krogsgaard fremover skal træffes i Skjern-afdelingen, som med ændringen vil bestå af seks medarbejdere.

Filialchefen i Ølgod, Kristian Søltoft Holmboe, tager en række kunder med bopæl i Vardeområdet med til Varde-afdelingen, hvor han bliver rådgiver for både erhverv og private.

Pengeautomaten bliver i Ølgod, så kunderne kan hæve og indsætte kontanter.

Annonce

Over 100 år i Ølgod

Med lukningen i Ølgod har Sydbank kun én filial tilbage i Varde Kommune, og det er den i Varde. For nogle år tilbage blev filialerne i Oksbøl og Tistrup lukket, og den seneste lukning var i 2016, hvor filialen i Nørre Nebel måtte dreje nøglen om. I Nørre Nebel var der to medarbejdere ved lukningen, og de blev også fordelt på afdelinger i Skjern og Varde.

Det er helt tilbage i 1913, at Varde Bank etablerede sin filial i Ølgod, og banken har haft betydning i byen. Det er for eksempel Varde Bank, der i 1982 donerede den karakteristiske blå skulptur på Torvet i Ølgod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce