Annonce
Erhverv

Sydbank siger nej til mange købere af andelsboliger

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge Finans smækker Sydbank kassen i til andelsboligmarkedet på grund af for høje valuarvurderinger.

Store prisstigninger på andelsboliger i især København og Aarhus får Sydbank til at sige nej til mange kunder, som ønsker at købe en andelsbolig.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Årsagen er, at Sydbank ikke kan acceptere, at kunderne ender med at skylde så mange penge væk, at gælden med stor sandsynlighed bliver større end værdien af andelsboligen, hvis renten begynder at stige.

Det ville nemlig betyde, at andelsboligejere får et underskud, når boligen skal sælges igen, fordi ejerne måske har fået børn og gerne vil flytte i hus.

- Vi synes, at priserne på andelsbeviser blev prissat alt for højt, da man gik væk fra de offentlige vurderinger og over til valuarer, fortæller Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, til Finans.

En valuarvurdering foretages af en såkaldt valuar, som er en statsautoriseret ejendomsmægler, der er uddannet til at vurdere og prisfastsætte fast ejendom.

Valuarvurderinger er et alternativ til de offentlige ejendomsvurderinger.

- Vi kan ikke forsvare det over for vores kunder, for hvis vi ikke sagde nej til et for højt gældsniveau, kunne man beskylde os for at bedrive dårlig rådgivning, siger Karen Frøsig.

Ifølge Finans findes der ingen opdaterede tal for prisudviklingen på markedet for andelsboliger.

Men kombinationen af rentefald og en større brug af vurderinger fra valuarer har fået priserne til at stige voldsomt, mener Sydbank.

- Den lave rente betyder, at andelsbeviser, der for få år siden kostede 200.000 kroner, nu handles til en million kroner.

- Hvis renten stiger, kan det få andelsbeviserne til at falde kraftigt i værdi. Det skal vi tage højde for i vores rådgivning, siger Karen Frøsig.

Hos Dansk Ejendomsmæglerforening, der repræsenterer ejendomsmæglerne, er man ikke enig i, at priserne på andelsboliger generelt er skruet for meget op.

- Der kan selvfølgelig altid være enkelte tilfælde. Men andelsboliger har generelt noget mere træghed i prisdannelsen end resten af boligmarkedet.

- Derfor er det ikke generelt vores oplevelse, at de er for højt prissat, siger Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, til Ritzau.

Finans skriver, at Finanstilsynet sidste år undersøgte seks bankers udlån til andelsboliger i København og Aarhus. Her var konklusionen, at konkurrencen mellem bankerne var blevet så hård, at de udviste risikobetonet låneadfærd.

Ifølge Finanstilsynet, der er den finansielle sektors vagthund, yder banker i mange tilfælde ukritisk lån alene ud fra handelsprisen på andelsbeviset uden skelen til værdien af andelsboligforeningens ejendom.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce